Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pupille - Puppe - Purana - Purbach, Georg - Purbunder - Purcell, Henry - Purganser - Purgation. — Purgere - Puri, d. s. s. Dsjaggarnat (s. d.) - Purimsfest - Purisme. — Purist - Puritanere - Purkinje, Johannes Evangelista
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Puppe 840 Purtinje
Øinene en rød Farve (se Albinos). Pupillens
Størrelse afhænger af den Lysstyrke, som trænger ind
gjennem den, samt af Øiets Betragtning af nar- eller
fjerntliggende Gjenstande. Udsettes saaledes Viet
for et sterkt Lys, sammentrekkes Pupillen, liaesaa
under Betragtningen af nærliggende Gjenswnde.
Disse Pupillens Bevcrgelser udfMs ved Reqn
buehindens udvidende og sammendragende Mussel
Ved Sammentrekning af de ringformede Mussel.’
ftbre eller ved Slappelse af Længdefibrene opfaar
Puplllelndsnevnng (Myosis), ligesaa ved at begge
Tilfalde sinder Sted; og ved de ringformede Muskel
ftbres Slappelse eller ved Sammentrykning af
Længdefibrene opstaar Pupilleudvidelse (Mydriasis), hvad
der ogsaa sker, naar begge Tilfælde virker sammen.
Disse Giftstoffer, som f. Ex. Atropin, foraarfager
Udvidelse af Pupillen; andre, fom f. Ex. Kalabar,
som ogsaa er giftigt, har modfat Virknina. Er
Hornhlnden foran Pupillen ikke gjennemsigtig, tan
en kunstig Pupilledannelse, som ster ved at ud
sszere et Stykke af Regnbuehinden (Iridektomi),
forbedre Synet.
Puppe kaldes det Udviklingsstadium hos In
fekterne, naar de hviler og ikke fpiser. Forskjellen
mellem Puppens og det fuldt udviklede Insekts
ydre Form er ofte ikke stor. Dvaletilstanden er
meget sorshelllg og kan vare kun nogle Dage, men
ogsaa Maaneder og Aar.
Purana, i den indiske Literatur enslaqs
Legender, som indeholder Guden Wischnus’ Historie.
Purbach, Georg, berømt østerrigsk
Mathematiker oa Astronom, f. 1423, d. 1461. Han var
Professor i Astronomi og Mathematik i Wien
og skrev mange mathematiske og astronomiske
Afhandlinger, hvoriblandt hans „Theoriae novae
planetarum“ især er berømt.
Purbunder, By paa Sydvestkysten af Halvøen
Guzerate i engelsk Forindien, med livlig Handel,
fornemmelig paa den Persiske Bugt, og over
30,000 Indb.
Purcell, Henry, fremragende engelsk
Komponist, f. 1658, d. 1695. 1676 blev han Organist
og Kapelmester ved Westminster-Abbediet og 1682
Organist ved det kgl. Kapel. Han skrev en Mængde
udmærkede saavel kirkelige som dramatiske
Kompositioner, Klaverstykker, Sange osv., og i hans
Kompositioner kom den ægte engelske Musik til Udbrud.
Som Kunstner var han en fuldstændig Repræsentant
for det Nationale. Purcell ligger begraven i
Westminster-Abbediet.
Purganser, Afføringsmidler.
Purgation, lat., Renselse, i Retssproget
Renselse for Mistanke om en Forbrydelse. I den
tidlige Middelalder fiete det dels ved Gudsdomme
(s. d.), dels ved Renselsesed. I den nyere Civil-
Vroces kan Retten paalcrgge en af Parterne Ed, for
at han kan godtgj??re sin Paastand, navnlig naar der
ikke ellers kan tilveiebringes tilstrekkelige Beviser
for at faa Sagen opklaret (jfr. Art. Partsed under
Part). — Purgere, rense, i Retssproget retfcrrdig
gMe sig, fralagge sig en Beskyldning eller Mistanke.
Puri, d. s. s. Dsjaggarnat (s. d.).
Purimsfest, en jødisk Fest, som holdes
14de—15de Adar (i Februar eller Marts) og bestaar
i gjensindig Bevertning samt Godgjørenhed mod
de Fattige, til Minde om Esthers og Mardochais
Redmng af Ipderne fra den Fare. som Haman
havde beredt dem.
Purisme, Sprogrenselse, overdreven Lyst til
at feie ud af Sproget alle fremmede Ord. —
Purist, en Sprogrenser i denne Forstand.
Puritanere, et pietistisk-reformert Kirkefan,,
fund i England, opkom i det 16de Aarh. under
Dronnmg Elisabeths Regjering. Dets ftrste Med
lemmer bestod af Reformerte, som under Maria
TndorS grusomme Religionsforfplgelser var flyg’
tede ud af Landet, og som efter Clisabeths Tron??
veftlgelse vendte tilbage. Under sin Landflygtighed
opholdt de sig fornemmelig i Schweiz og Tysk
land, hvor deres Omgang med den reformerte
Kirkes mest fremragende Mcrnd endyderligere be
styrtede dem i deres Tro. Efter sin Hjemkomst
kunde de ikke forlige sig med den episkopale Kirke,
ftm de ikke syntes var bedre end den katholske.
Alle menneskelige Anordninger og Skikke ved
gudstjenstlige Handlinger i Kirken forlastede de
og erkjendte kun Bibelen som den eneste Rette
snor, hvorhos de strebte efter at ftre Kirken
tilbage til dens oprindelige Renhed. Uden at
melde sig ud af Statskirken oprettede de en ser
fillt Liturgi, der udmertede sig ved sin Sim-
Pelhed og strenge Kirketugt. Elisabeth, som ikke
Mlde tlllade en saadan Splittelse inden Kirken,
forbud deres Gudstjeneste og fastsatte Straf for
enhver, som afveg fra Statskirken. Dette havde
den soedvanlige Virkning, idet Puritanerne isteden??
for kun at vere en Sekt blev et Parti, som med
sit Had til Statskirken efterhaanden forbandt Had
til Styrelsen, og som snart droges ind i de poli
tiske Bevegelser. Den haarde Forf??lgelse, de
maatte dflie, tjente kun til at opflamme deres Troes
lver, paa samme Tid som Sympatien for dem
stadig voxede. Deres ??bMighed i Troessager,
felv naar det gjaldt mindre vesentlige Sp??ras
maal, ftrte snart til en Splittelse, hvorved de
delte sig i Presbyterianere, som fastholdt den
kalvinske Kirkeordning, og Independenter (s. d.);
denmod var de enige i at bekjempe KongedMmet,
og da Eromwell kom til Magten, blev de det
herskende Parti. Strax gik de igang med at re
formere Kirken; Bispeembederne blev ophcrvede
al Pragt fjernet fra Kirkerne, Alierbillederne op
brcrudte osv. Men ved .Karl den andens Tron
bestlgelse 1660 styrtedes Pnritanernes Magt. oq den
episiopale Kirke blev gjenindftrt. Nu begyndte
paany Forf??lgelsen mod dem, og store var de Lidelser,
de maatte gjennemgaa. Endelig opnaaede de 1683
fr, Religwnsflvelfe, men fra de borgerlige Rettiq.
heder var de fremdeles udelukkede; ftrst 1828 fik
de Ligeberettigelse med andre Statsborqere, oa
1854 udkom der en Lov, som aabnede Dissenterne
Adgang til at studere ved Statens Universiteter.
Mer Forftlgelfernes OplM syntes ogsaa Puri
tanernes Troesiver at kj??lnes, og i det 18de Aarh
paavirkedes de stcrrkt af Rationalismen. Et
kraftigere religi??st Liv er dog nu vaagnet blandt,dem.
Purkinje, Johannes Evangelista, bekjendt
bøhmisk Fysiolog, f. 1787, d. 1869. 1823 blev han
Professor i Fysiologi og Pathologi i Breslau,
1850 Professor i Fysiologi i Prag, hvor han
grundede det fysiologiske Institut. Hans Hoved,
vert er ??Beobachtungen und Versuche zur Fysio
logi des Sehens". Foruden en Mengde originale
videnstabelige Afhandlinger, ifer i Tidsskriftet
„Ziva“, har han oversat Schillers Digte til Czekisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
