Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Purneak - Purpur. — „Purpurati“. — Purpurkarmin, d. s. s. Murexid. — Purpurin, s. Krap. — Purpurtræ, d. s. s. Amaranttræ - Purpura - Purre, se Løg - Puschkin, Alexander Sergejevitsch - Pusey, Edward. — Traktarianere. — Ritualister - Pustel - Puteanus, Erycius - Putlitz, Gustav Heinrich Gans zu - Putney - Putrid - Puttkamer, Robert Victor von - Puy, Le - Puy-de-Dome - Puzzolane - Puckler-Muskau, Hermann Ludvig Heinrich, Fyrste af - Pyat, Felix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Purneal
Purneak, By i Forindien, nord for Kalkutta,
med 50,000 Indb. og prægtige Haveanlæg.
Purpur, et violetrM Farveftof, som i Old
tiden anfaaes for det snmkkeste og kostbareste.
Purpurkaaben brugtes i Orienten kun af Fyrster
og HMstaaende Embedsmcend. Saaledes ogsaa
hos Romerne, hvis Hofmcrnd kaldtes „Purpurati“.
I den romerfi-katholste Kirke bruges endnu Pur
purkaaben som Tegn Paa Kardinalvardigheden.
De Gamle tilberedte Purpurfarven af de Safter,
som afsondredes af Purpur- og Pigsneglen under
Lysets Indflydelse. FMkerne siges fM at have
opdaget Purpurfarven; dette er dog ikke sikkert,
da Purpursneglen findes ved alle Middelhavets
Kyster. — Purpurkarmin, d. s. s. Murexid. —
Purpurin, Farvestof i Krap (s. d.). —
Purpurtræ, d. s. s. Amaranttræ.
Purpura, en Sygdom, som ytrer sig gjennem
Blodpletter i Huden.
Purre, se Løg.
Puschkin, Alexander Sergejevitsch, en af Rus
lands st??rste Digtere, f. 1799, var ftrst ansat i
Udenrigsmimfteriet, i hvilken Tid han strev bl. a.
nogle satiriske Digte, der paadrog ham Forvisning
fra St. Petersburg. 1824 skrev han som Attaché
hos Guvernøren af Nyrusland et Smædedigt om
denne, hvorfor han forvisses til sin Faders Gods.
Efter Keiser Nikolaus’s Tronbestigelse fik han atter
Ansættelse i Udenrigsministeriet (1826) og boede
nu vexelvis i Moskva og St. Petersburg. Et af
hans første og betydeligste Verker er „Russlan
og Ludmilla“, et Helteeventyr i sex Sange.
Under sin Forvisning bereiste han og studerede flittig
Sydrusland og skrev bl. a. „Fangen i Kaukasus“,
„Kilden i Baktschisarai“ og „Eugeni Onegin“,
hvori han viser sig paavirket af Byron. Senere
udkom „Zigeunerne“, „Røverbrødrene“, „Grev
Nulin“ og „Pultava“, desuden en Mængde
Smaadigte samt Dramaet „Boris Godunov“. 1831
begyndte han paa sin „Peter den stores Historie“
og skrev „Pugatschevs Sammensværgelseshistorie“.
I dette Tidsrum skrev han ogsaa Novellerne
„Pique-Dame“ og „Kapteinens Datter“, som blev
trykt i hans Tidsskrift „Sovremennik“ samt flere
andre betydelige Verker. Gjennem de fleste af
Puschkins Arbeider gaar der en udpræget national
Aand og et stærkt revolutionært Drag. Han døde
1837 af et Saar, han fik i en Duel med
Franskmanden d’Antes.
Pusey, Edward, engelsk Theolog, f. 1800, d. 1882,
Professor i Hebraisk ved Oxford Universitet,
offentliggjorde 1833 sammen med en Del
Meningsfæller en Række Traktater (heraf Navnet
Traktarianere), hvori de fordrede Kirkens Tilbagevenden
til den gamle apostoliske Ordning. Især lagde de
Vegt paa den apostoliske Succession, benegtede den
verdslige Magts Overherredømme og nærede andre
lignende papistiske Anskuelser. Mange af
Puseyiterne er gaaede over til Romerkirken, andre er
blevne staaende i den anglikanske Kirke, men har
søgt at indføre katholske Kirkeskikke. Disse kaldes
Ritualister og har navnlig blandt den høiere Adel
faaet adskillige Tilhængere.
Pustel, materiefyldt Blcrre, som fremkommer
ved en Betoendelfe under Overhuden; den tirrer
efterhaanden ind og efterlader en Skorpe, som
falder af.
Puteanus, Erycius, bekjendt belgifl Oldgranfker
og Historiker, f. 1574, d. 1646, var Professor i
Literatur i Liiwen. Hans Hovedverker er „Theatrum
historicum imperatorum Austriacorum etc.“,
„Historiæ Insubricæ libri VI“ og „Historia
barbarica“.
Putlitz, Gustav Heinrich Gans zu, tyst Digter,
f. 1821. Hans Eventyrsamling ??Was fich der
Wald erzahlt" (1850) gjorde stor Lykke ved sin
elflvcerdige Fremftillingsmaade, ligesaa ??Vergiss
meinniHt" (1851). Senere har han udgivet et
betydeligt Antal kvikke Lystspil, Dramaer og For
toellinger. Siden 1873 har han vcrret General??
direkt??r for Theatret i Karlsruhe.
Putney, Londons sydvestlige Forstad, ligger i
en naturstjM Egn i Grevstabet Surrey, har ca.
10,000 Indb. og er Hovedstationen for Baad??
trafiken paa Themfen.
Putrid, raadden; putrid Gift, den Gift, som
findes i forraadnede dyriske Substanser.
Puttkamer, Robert Victor von, fremragende
preussisk Statsmand, f. 1828. Siden 1860 har
han indehavt flere vigtige Embeder og valgtes 1874
til (konservativt) Medlem af Rigsdagen. 1879
udncrvntes han til Kirke- og Undervisningsminister.
Puy (udt. Pyi), Le, Hovedstad i det franske
Departement Haute-Loire, med 19,500 Indb., er
Bispescrde og har en Kathedralkirte fra det 10de
Aarh. Her findes den 16 m. høie Stawe af
Notre-Dame de France, som er sammensllt af
Kanoner, erobrede ved Sebaftopol.
Puy-de-Dome, Departement i Auvergne, Syd
frankrige, med et Fladeindhold af 7,951 km.², har
580,000 Indb. Det er rigt paa Korn, Frugt,
Vin, Hornkvcrg og Faar, og har betydelig Berg
verks- og Fabrikdrift.
Puzzolane, Cement beftaaende af enslags
vulkanfl Aske, der navnlig findes ved Puzzoli.
Puckler-Muskau, Hermann Ludvig Heinrich,
Fyrste af, tyst Forfatter, f. 1785, d. 1871, ftude
rede 1801—03 Retsvidenstab i Leipzig, men traadte
derpaa ind i Armeen, hvilken Stilling han dog
kort efter opgav, hvorefter han bereiste Frankrige
ogltalien. Efter Faderens Df<d 1811 tog han
sit Stamgods Mufkau i Lausitz i Besiddelse, men
hans urolige Aand drev ham snart paa Van
dring igjen. 1813 gik han som Major i russisk
Tjeneste, hvor han forfremmedes til OberftlMnam.
Senere foretog han Reiser i Nordafrika og For
asien. Som Forfatter optraadte han ftrst med
??Briefe eines Verstorbenen" (4 Bd., 1830—31),
der vakte megen Opmcrrksomhed. Af hans senere
Skrifter navnes: ??Tutti frutti" (5 Bd., 1834),
??Semilassos vorletzter Weltgang" (3 Bd., 1835),
??Semilasso in Afrika" (5 Bd., 1836) og ??Brief.
wechsel und Tagebücher" (9 Bd., udgivne efter
hans Dpld). Hans Berker barer samtlige Prcrget
af en begavet og aandrig Forfatter.
Pyat, Felix, fransk Forfatter og bekjendt So
cialist, f. 1810. Allerede fj<r Februarrevolutionen
arbeidede han i forskjellige republikanske Blade og
strev ogsaa flere Theaterstykker med socialiftist
Tendens. 1848 valgtes han til Medlem af Na
tionalforsamlingen, hvor han blev en af ??Bjerg
ets" Ledere. 1849 var han Socialisternes Kan??
didat ved Valgene i Paris; s. A. maatte han som
Underskriver af OprMmanifeftet af 13de Juni
flygte til Udlandet. Først efter Napoleons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
