Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rationalisme. — Supranaturalismen - Rationel ell. rational. — Rationale Tal. — Irrationale Tal - Ratisbonne, Louis Gustave Fortuné - Ratramnus - Ratschky, Josef Frantz von - Rattazzi, Urbano - Ratzeburg - Rau, Karl Heinrich - Rauch, Christian - Raucourt, Françoise Marié - Raudiske Sletter (de) - Rauenthal. — Rauenthalervin - Rauhes Haus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aabenbaringens Sandhed, men kun forsaavidt den
ikke stred mod Fornuften. De tror altsaa kun det,
de kan forstaa. Saaledes ser de i Kristus kun et
Menneske, som Gud har særlig udrustet og sendt,
for at han skulde forkynde en renere Lære og give
Menneskene et sædeligt Forbillede.
Kristendommen er for dem væsentlig kun en renere og
fuldkomnere Moral, og de er følgelig fremmede
for dens egentlige Kjærne, det, som udgjør
Kristendommens Grundvæsen, Troen paa Kristus som
Guds Søn. Desuagtet holder de fast paa
Bibelens Autoritet og mener at være i Samklang
med den ved den saakaldte naturlige Fortolkning.
Denne gaar bl. a. ud paa, at Jesus og hans
Apostler i mange Tilfælde har lempet sig efter
Jødernes Forestillinger og Forhold paa den Tid,
og naar dette udsondres, er, mener de, intet
tilbage i Jesu Lære, som ikke kan fattes af den
menneskelige Fornuft.
Rationel ell. rational, fornuftmæssig,
videnskabelig begrundet, f. Ex. rationelt Landbrug,
rationel Behandling, rationel Theologi osv. — I
Mathematiken betyder rationale Tal saadanne,
som fuldstændig lader sig udtrykke ved Enheden
eller ved Dele deraf. Irrationale kaldes
derimod de Tal, som ikke lader sig udtrykke ved noget
bestemt Talforhold, Ex. π, √2 osv.
Ratisbonne (udt. Ratisbon), Louis Gustave
Fortuné, fransk Forfatter, f. 1827, har siden 1853
varet Medarbeider i „Journal des Debats“. Af
hans literaturhistoriske Arbeider kan nævnes „Henri
Heine“, „Literære Indtryk“, „Forfattere og
Bøger“, og af hans dramatiske „Hero og Leander“;
desuden „Barnekomedien“, en Fabelsamling. Han
har ogsaa udgivet flere Digtsamlinger samt en
Oversattelse af Dantes „Divina commedia“.
Ratramnus, bekjendt fransk Munk, d. ca. 868,
tilbragte hele sit Liv i Klostret Corvei, hvor han
skrev en Række frisindede Indlæg i Datidens
kirkelige Stridigheder. Af særlig Betydning var hans
Skrift om Nadverden „Om Kristi Legeme og
Blod“, hvori han bekjæmpede
Brødforvandlingslæren. I det hele taget ivrede han mod den
romersk-katholske Kirkes Feilsyn og Overgreb og
nærede de samme Anskuelser, som senere var
Reformatorernes Udgangspunkter.
Ratschky, Josef Frantz von, østerrigsk satirisk
Digter, f. 1757, d. 1810, har skrevet flere
dramatiske Arbeider og to Digtsamlinger. Mest Opsigt
vakte hans heroisk-episke Digt „Melchior Striegel“,
som udmærker sig ved Poesirigdom og spillende Vid.
Rattazzi, Urbano, italiensk Statsmand, f. 1808,
d. 1873, var først Advokat, og befattede sig ikke
med Politiken før 1848, da han valgtes til
Repræsentant for sin Fødeby i det piemontesiske
Deputeretkammer. Kort Tid efter blev han
Undervisningsminister i det nye Kabinet af Lombardere
og Piemontesere; men da ogsaa dette snart
afløstes af det moderate Ministerium Alfieri-Pinelli,
sluttede Rattazzi sig atter til Oppositionen. Decbr.
1848 faldt Ministeriet, og han blev Justisminister
i det nye „demokratiske“ Kabinet. 1849 blev han
Indenrigsminister og faktisk Fører for Ministeriet.
Efter Piemontesernes Nederlag ved Novara gik
ogsaa dette af og afløstes af d’Azeglio, som dog
snart maatte vige og opløse Kammeret. Derefter
blev Rattazzi venstre Centrums Leder og sluttede
Vaaren 1849 et Forbund med Cavour som høire
Centrums Fører, det saakaldte „Connubio“,
hvorpaa han blev Kammerpræsident og siden (1853)
Justisminister i Cavours Kabinet, hvilken Stilling
han 1855 ombyttede med Indenrigsministerens.
Som Justisminister gjennemførte han Klostrenes
Ophævelse. 1859 blev han Førsteminister. Som
saadan istandbragte han bl. a. Lombardiets
Indlemmelse. 1860 maatte han atter gaa af, da han
ikke formaaede at løse de mange politiske
Forviklinger. 1861 blev han Præsident i det første
italienske Deputertkammer. Marts 1862 overtog
han paany Posten som Førsteminister; men
allerede i Decbr. nødtes han paa Grund af
Garibaldis Romertog til at fratræde; April 1867 blev
han endnu engang Førsteminister, men atter
bevirkede Garibaldis Tog mod Rom hans Fald. Han
vedblev dog at være Venstres Fører lige til
sin Død.
Ratzeburg, tysk Fyrstendømme, udgjør en Del
af Storhertugdømmet Mecklenburg-Strelitz (s. d.).
Rau, Karl Heinrich, tysk Nationaløkonom, f.
1792, var fra 1822 og indtil sin Død 1870
Professor i Heidelberg. Hans vigtigste Arbeide,
„Lærebog i politisk Økonomi“, har oplevet mange
Oplag.
Rauch, Christian, berømt tysk Billedhugger,
f. 1777, d. 1857, reiste ved indflydelsesrige
Venners Hjelp 1804 til Rom, hvor han studerede
Antiken og omgikkes Canova og Thorvaldsen,
som begge fremmede hans Udvikling. Hans første
store Arbeide var Monumentet over Dronning
Louise, hvilket med én Gang grundlagde hans Ry.
Efter dette kom en lang Række af storartede
Arbeider, saasom flere skjønne Reliefer, Statuer af
Generalerne Bülow og Scharnhorst, tvende
Statuer i Malm af Blücher, den ene i Berlin, den
anden i Breslau, Broncestatuen af Maximilian i
München, det storartede Monument over Fredrik
den store i Berlin, Statuerne af Goethe, A. H.
Francke, Dürer o. m. a.; desuden talrige Byster
og Portrætmedaljoner. En Skole af tyske
Billedhuggere dannede sig efterhaanden om ham.
Raucourt (udt. Raahkur), Françoise Marié, [[** aksent é sic i kilden, men kan ikke belegges annet sted, vel trykkfeil **]]
fransk Skuespillerinde, f. 1756, d. 1815, debuterede
1772 og udviklede sig hurtig til en sjelden dygtig
Fremstillerinde af de klassiske Tragediers
Heltinderoller. Under Skrækregjeringen fængsledes hun
som mistænkt. 1796 dannede hun af Resterne af
Théâtre Français’s Personale et nyt Selskab.
Hun skrev Skuespillet „Henriette“, der fik en
gunstig Modtagelse.
Raudiske Sletter (de) i Norditalien, ved
Verona, bekjendte ved Marius’s Seier over
Cimbrerne 101 f. Kr.
Rauenthal, Landsby i det preussiske Distrikt
Wiesbaden, med 1000 Indb. Af den har den
fortrinlige Rauenthalervin sit Navn.
Rauhes Haus i Horn ved Hamburg, er
egentlig en Redningsanstalt for forsømte Børn,
men dels ogsaa Pensionat for Børn af de høiere
Klasser til videre Uddannelse samt
Dannelsesanstalt for vordende Lærere ved Skoler,
Korrektions- og Strafanstalter, Sygehuse osv.
Institutet, som stiftedes 1833 af J. H. Wichern (s. d.).
staar i Forbindelse med den tyske Indremission
og har været Mønster for flere lignende Anstalter
i Udlandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
