Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rhone. — Rhonedepartementet. — Rhonemundingerne. — Rhonevine - Rhus. — Paryktræet. — „Sumak“ eller Smak - Rhusma - Rhythmus, Rhythme. — Rhythmik. — Rhytmisk - Rhyzelius, Andreas - Rhokos - Ri - Riant, Paul - Ribbeck, Johann Karl Otto - Ribbemanæter, se Gopler - Ribben - Ribbing. — Per Ribbing. — Grev Adolf Ludvig Ribbing. — Sigurd Ribbing - Ribbunger - Ribe (Stift). — Ribe Amt. — Ribe (By) - Ribeiro, Thomas Antonio - Ribera, Cav. Josef de, kaldet Spagnoletto - Ribera, Don Juan Antonio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frugtbar Landsdel, og hvis Hovedstad er Lyon, og
2) Departementet Rhonemundingerne, i
Sydfrankrige, ved Rhones Udløb, hvor stor Frugt-,
Silke- og Vinavl drives. Her er Marseille
Hovedstad. — Rhonevine laldes de hvide og
røde Vinsorter, som kommer fra Lyonnais,
Languedoc, Dauphiné og Provénce.
Rhus, Planteslægt af Anacardiacéernes
Familie, hjemmehørende i de varmere Lande. I
dens Blade og Grene findes dels en Melkesaft og
dels forskjellige harpixagtige, garvestofholdige, ofte
ogsaa skarpe og giftige Stoffer. Til Slægten
hører bl. a. Paryktræet, som voxer i
Sydeuropa og Kaukasus og hvis Ved bruges til
Gulfarvning; „Sumak“ eller Smak, som voxer paa
solrige Steder i Sydeuropa, bruges til at garve
Huder og til Sortfarvning.
Rhusma, en Blanding af Auripigment (s. d.)
og brændt Kalk og Vand, som bruges i Orienten
til at borttage Hoved- og Skjæggehaar.
Rhythmus, Rhythme, det symmetrisk ordnede
indbyrdes Forhold af taktmæssig Bevægelse, som
anvendt i Musik, Poesi og Tale frembringer
Velklang og udtrykker de vexlende indre Følelser. I
Musiken fremkommer Rhythmen ved at give de
forskjellige Toner en vis, bestemt Tidsvarighet),
og det hele Tonestykke Takt (s. d.), i Versekunsten
ved at ordne de enkelte Stavelser enten efter deres
Korthed og Længde, som hos Grækerne og Romerne,
eller efter deres Betoning, som hos de Nyere. En
Flerhed af indbyrdes ordnede Rhythmer danner et
Vers, hvis forskjellige Led benævnes Fødder; en
gjentagen Ordning af Vers er en Strofe; dog
bliver Benævnelsen af Vers og Strofe ofte
omvendt. I Talen fremkommer Rhythmer ved
Stemmens Hæven og Sænken osv. — Rhythmik,
Vellydslære, Læren om Tidsmaal og Velklang og
deres Anvendelse. — Rhythmisk, velordnet,
afmaalt.
Rhyzelius, Andreas, svensk Biskop, f. 1677,
d. 1761, er særlig bekjendt som Forfatter af flere
Skrifter om svenske Klostre, Borge og Slotte og
af „Svea-Göthisk Biskopschrönika“.
Rhokos, græsk Arkitekt i det 7de Aarh. f. Kr.,
byggede det store Tempel Heræon paa Samos og
opfandt Kunsten at støbe i Malm.
Ri, det japanesiske Længdemaal; en Ri = 36
Tschu = 3935,2 m.
Riant (udt. Riang), Paul, fransk Greve, f. 1836,
har udgivet en Række Verker om Korstogene,
deriblandt „Skandinavernes Korstog og Andagtsreiser
til det hellige Land“ (1865).
Ribbeck, Johann Karl Otto, tysk Sprogforsker
og Kritiker, f. 1827, oprettede 1859 det filologiske
Seminarium i Bern, hvis Direktør han blev.
1862 blev han Professor ved Universitetet i Basel
hvor han ligeledes oprettede et filologisk
Seminarium. Samme Aar blev han kaldet til Kiel som
Professor i de klassiske Sprog, 1872 til
Heidelberg og 1877 til Leipzig. Hans betydeligste
videnskabelige Verk er „Scenicae Romanorum poesis
fragmenta“.
Ribbemanæter, se Gopler.
Ribben kaldes de krumme og fladtrykte Ben,
som parvis udgaar fra Brysthvirvlerne og
hovedsagelig danner Brystkassen. Mennesket har 12 Par
Ribben, hvoraf de 7 øverste Par (sande Ribben)
er forbundne med Brystbenet ved Hjelp af Brusk,
medens de 5 nederste (falske Ribben) ikke naar saa
høit op. Deres Elasticitet og Bevægelighed er af
største Betydning for Brystkassens Rumforøgelse
og Rumformindskelse under Aandedrættet.
Ribbing, svensk Adelsslægt, af hvis
Medlemmer flere har taget Del i de historiske
Begivenheder i Sverige. — Per Ribbing, f. 1670, d.
1719, Landshøvding i Upsala Len, hørte til de
misfornøiede under Karl den tolvte. 1716 opstillede
han Grundtrækkene til den frie Forfatning, som
efter Karl den tolvtes Død 1719 blev antagen. Han
var Formand i den Forhørskommission, som var
nedsat over Görz, og Præsident i Ridderhuset 1719.
— Grev Adolf Ludvig Ribbing, f. 1765,
gjorde sig bekjendt som Deltager i
Sammensværgelsen mod Gustav den tredie; han sagdes endog
at være den, som affyrede Skuddet mod Kongen.
Han dømtes til Døden, men blev benaadet med
Landflygtighed og levede dels i Bryssel, hvor
han udgav et frisindet Blad, og dels i Frankrige.
Han døde i Paris 1843. — Sigurd Ribbing,
f. 1816, blev 1850 Professor i Filosofi i Upsala.
Han har udgivet Lærebøger og filosofiske Skrifter;
de fornemste af hans Arbeider er „Genetisk
Fremstilling af Platos Idélære“ og „Sokratiske Studier“.
1863 og 1865—66 repræsenterede han Upsala
Universitet paa Rigsdagen, 1867—72 var han
Rigsdagsmand for Upsala i 2det Kammer og 1875
repræsenterede han Norrbottens Län i første Kammer.
Ribbunger, et politisk Parti i Norge paa
Haakon Haakonssons [[** sic -son? sjk kilde **]] Tid, stiftedes 1219 af
Baglerhøvdingen Gudolf af Blakkestad og talte mange
misfornøide Stormænd blandt sine Tilhængere.
De forenede sig med Slittungerne, kaarede
Sigurd, en Søn af Erling Steinvegg (s. d.), til
Konge og satte sig fast i det sydlige Norge. Kong
Haakon og Skule Jarl drog mod dem og tilføiede
dem flere Nederlag, hvilke dog ikke førte til noget
Resultat. Efter Sigurd Ribbungs Død 1226
stillede Junker Knut (se Knut Jarl) sig i Spidsen
for dem, men efter Nederlaget ved Eidsvold
sluttede han Forlig med Kongen. Deres næste
Fører Magnus Bladstak, blev fangen af
Vermlændingerne og hængt, hvorpaa Ribbungernes Flok
opløstes 1227.
Ribe, Stift i Danmark, bestaar af Ribe,
Ringkjøping oq Veile Amter og udgjør 9,905 km.²
med 245,000 Indb. — Ribe Amt udgjør 3042,8
km.² med 66,000 Indb. Dets Hovedstad er Ribe,
som ligger ved Ribeaa eller Nibsaa [[** sic N-?? sjk **]] i det
sydvestlige Jylland og er Sæde for Amtmanden og
Biskopen over Ribe Stift. Byen har ca. 4,000 Indb.
Ribeiro, Thomas Antonio, portugisisk Digter,
f. 1831, er især bekjendt ved sin lyriske
Digtsamling „Sonsque passam“, Digtet „Jaime“ og den
episke Digtning „A delfina do mal“.
Ribera, Cav. Josef de, kaldet Spagnoletto,
spansk Maler, f. 1588, d. 1656, studerede og
opholdt sig for det meste i Italien. Af hans
talrige Billeder, som alle hører til den italiensk
naturalistiske Retning, findes mange i de fleste
europæiske Galerier. Han malede med Forkjærlighed
qruopvækkende Scener. Som Elev af Caravaggio
lagde han særlig Vegt paa kraftige Lys- og Skygge
virkninger. Ogsaa som Radérer frembragte han
ypperlige Billeder.
Ribera, Don Juan Antonio, spansk Maler,
f. 1779, studerede i Paris under Davids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
