Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ribera, Don Juan Antonio - Ribs - Ricardo, David - Ricasoli, Bettino, Baron - Ricci, Scipione de - Ricciardi, Josef Napoleon - Ricciarelli, Daniele - Riccoboni, Luigi - Richard, Greve af Cornwallis (tysk Konge) - Richardson, James - Richardson, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ribs 888 Richardson
Veiledning og giorde sig siden bekjendt i sit Hjemland
som Representant for den franske klassiske Kunst
retning. 1836 blev han Direkt??r for Kunstskolen
i Madrid.
Ribs (Ribes), Bustplllnte af Ribsfamilien, lMer
til de Frikronedes Orden og indbefatter Ribs, Stik
kelsbar og Solbar, som alle dyrkes i mange Va.
rieteter overalt i den nordlige Halvkugles tempe
rerede og kolde Egne. Bustene har haandlaftpede
Blade, femdelt, klokkeformet Bager, fem smaa
Kronblade og fem St^vdragere. Barret er under
sadigt, med det henvisnende Bcraer i Spidsen.
Ricardo, David, berømt engelst National-
Pkonom, f. 1772, d. 1823, erhvervede sig som Ban
ner stor Indsigt i Pengevesen og Stats??konomi
og arbeidede, efter i 1819 at verre bleven Med??
lem af Underhuset, ihcrrdigt for Sparsommelighed
i Statshusholdningen. Stor Betydning fik han
ved sine national-pkonomiske Verker, hvori han
kritiserede den engelske Banks uheldige Ordning,
udviklede Maltus’ og Wests Theoiier om Korn
indftrselen, behandlede BeflatningsspMgsmaalet
osv. Af hans famlede Verker, som udgaves af
Mc. Culloch 1846, er ??NationalFkonomiens og
Befiatningens Principer" det vigtigste. Hans
Skrifter udmcrrker sig ved stor Kundstabsfylde og
uscrdvanlig klar Fremstilling, selv der, hvor de
abstrakte og indvillede Emner behandles.
Ricasoli, Bettino, Baron, fremragende italiensk
Statsmand. f. 1809, d. 1880, begyndte sin offentlige
Vntsomhed ved 1847 at stette og lede Agitatio
nen for en konstitutionel Forfatning og en liberal
Presselov for Tostana. Samme Aar valgtes han
til Borgermester i Florens og Aaret efter til Med
lem af det toskansle Parlament; men da Stor??
hertugen sluttede sig til det radikale Parti, ned??
lagde han efter Slaget ved Novara sit Mandat.
For at sikre Forfatningen og Landet mod Bster
rigernes Indtrangen satte han sig i Spidsen for
Storhertugens Tilbagekaldelse. Paa Grund af den
dere ster indtraadte reaktionare Bevagelse, tral han
sig imidlertid tilbage, indtil han 1859 atter frem??
traadte og efter Storhertugens Fordrivelse over
tog den provisoriske Regjering. Efterat Toskana
1860 var bleven indlemmet i Sardinien, funge
rede han som Guvern??r i Tostana til 1861, da
han valgtes til Medlem af det fMe italienste
Parlament. 1861—63 var han Fprsteminister
efter Cavour, hvis Politik han fortsatte, og
1866—67 atter Første- samt Indmrigsminister, i hvil
ken Stilling han under Krigen stilleoe sig paa
Preussens Side og bidrog meget til at ophjelpe
de mislige Forhold inden Adminiftrationen i det
hele taget. Siden var han stadig Medlem af
Parlamentet, til hvis konservative Partis Ledere
han hMe.
Ricci (udt. Ritschi), Scipione de, beljendt ita??
lienfi Geistlig, f. 1741, d. 1810, vakte i sin Tid
stor Bevagelse i Italien ved sine Forftg paa at
reformere den romerske Kirke. Som Biskop as
Pistoja og Prato fit han as Storhertug Leopolb
den fprste as Toskana en vasentlig Stette i sit
Reformarbeide, som for en stor Del gik ud paa en
fuldstandig Forandring af Kloftervasenet og Ind
strankning af Pavestolens Myndighed. Leopold
sammenkaldte 1787 de toskanfie Pralater til Dis
kussion om Reformernes IndfMse, men Riccis
vakte saa liden Tilslutning, at intet blev
??drettet. Han blev siden Gjenstand for heftige An.
i greb og Forf??lgelser og nedlagde 1791 sit Embede.
Ricciardi (udt. Ritschiardi), Josef Napoleon,
italiensk Politiker, f. 1808, blev -1848 valgt til
Medlem af Deputertkammeret og ledede f. A. et
OprFr i Kalabrien, hvorfor han dsdsdMtes, men
unokom til Frankrige. Som Tilhcrnger af det
republikanfle og ftderalististe Parti af 1860 kjam
pede han mod Neaftels Indlemmelse i Norditalien.
Han er ogsaa bekjendt som en dygtig Forfatter af
historiske Skuespil og af Verker om Italiens nyeste
Historie.
Ricciarelli (udt. Ritschiarelli), Daniele, ogsaa
kaldet Daniele da Volterra, italienst Maler og Bil
ledhugger, f. 1509, d. 1566, studerede uasentligst i
Rom, hvor han paavirkedes ftcrrkt af Michel An??
gelo. Her malede han en Rcrkke Freskoer i Vati
kanet. Kun et ringe Antal af hans Billeder,
hvoraf de fleste fremstiller bibelhistorifke Scener,
findes i de stMre Galerier, da han ikke produce??
rede meget. De udmarker sig ved Frihed i Kom
positionen og ypperlig Tegning. Ogsaa som Bil
ledhugger var han Elev af Michel Angelo. Som
aldre Mand Paabegyndte han en Statue af den
hellige Michael, men den blev ikke fuldfM; en
Rytterstatue af Henrik den anden af Frankrige blev
heller ikke fcrrdig. Hans ber^mteste Arbeide er
??Nedtagelsen fra Korset" i Kirken Trinita de
Monti i Rom.
Riccoboni, Luigi, italiensk Skuespiller og
Dramatiker, f. 1674, d. 1753, bidrog meget til at
reformere og Me den italienske Mastekomedie dels
ved at indere en ordentlig Dialog og dels ved
at oversatte franske Skuespil og lempe dem efter
Italienernes Smag. Hans Bestrabelser vakte ad
skillig Modstand, hvorfor han paa Opfordring af
Hertugen af Orleans drog til Paris, hvor han
dannede et Skuespillerselskab. Han skrev bl. a.
??Det italienske Theaters Historie" og det didaktiske
Digt ??Om den fremstillende Kunst".
Richard, Greve af Cornwallis, tysk Konge,
f. 1209, d. 1272, var SM as den engelske Konge
Johan uden Land. Efterat han 1236 havde fore<
taget et Korstog, blev han 1256 af en Del Smaa
fyrster valgt til tyst Konge. Som Modkonge oft
stillede Trier, Bøhmen og Sachsen Kong Alfons
den tiende af Kastilien, men denne kom aldrig til
Tyskland. Richard opholdt sig oftere i England,
hvor han maatte hjelpe sin Broder, Henrik den
tredie, mod Baronerne. I Slaget ved Lewes 1264
blev han fangen af Simon af Montfort og lM
lodes f^rst efter 14 Maaneders Forlob. Ved sin
Tilbagetomst til Tyfiland holdt han en RigSdag
i Worms (1269) og gjorde mange Forbedringer
i Lovene. Richard var en as Europas rigeste
Fyrster.
Richardson (udt. Rittscherds’n), James, engelsk
Opdagelsesreisende, f. 1809, d. 1851, foretog 1845
som ivrig Bekjamper af Slavehandelen en Reise
over Tunis og Triftolis og gjennem Sahara til
det Indre as Afrika, hvor han gjorde vcrrdifulde
Studier blandt Negerstammerne. 1849 fik han af
den engelske Regjering UnderstMelse til en Reise
til Sudan, paa hvilken han ledsagedes af de tyste
Reisende Barth og Overweg; men i Narheden af
TsadWen dflde han as Overanstrengelse.
Richardson, Sir John, fremragende britisk
Naturforsker og arktisk Reisende, f. 1787, d. 1865,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
