Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richardson, John - Richardson, Samuel - Richardt, Christian Ernst - Richelieu, Armand Jean Duplessis, Hertug af. — Louis François Armand Duplessis, Hertug af Richelieu. — Armand Duplessis, Hertug af Richelieu - Richer, Edmond - Richerus - Richmond (Byer) - Richmond (Slægt). — Charles Gordon Lennox, Hertug af Richmond. — Charles Henry Gordon Lennox, Hertug af Richmond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Richardson
fulgte 1819—22 og 1825—27 med Franklins Nord<
polserpedition og foretog 1848—49 en farefuld
Reise, delvis tilbaads, i det arttiste Amerika for
at sinde Franklin. Fra alle disse Reiser med
bragte han betydelige naturhistoriske Samlinger.
Richardson, Samuel, engelsk Romandigter,
f. 1689, d. 1761, debuterede som Romanforfatter
1741 med Fortellingen ,,Pamela", som vakte stor
Opmerksomhed. Han vedligeholdt ogsaa dette Ry
ved en Rekke Romaner, som alle udmerker sig ved
sinKaraktertegning og ved sine ypperlige Samfunds
skildringer, men som ogsaa samtidig skjemmes ved
en altfor bred Fremstilling og ved en overdrevent
moraliserende Tendens.
Richardt, Christian Ernst, dansk Prest og
Digter, f. 1831, bestyrede 1867—71 en Folke-
Mskole. Han har udgivet nogle fortrinlige BFrne
b^ger samt flere Digtsamlinger. Hans Digte er
for det meste af stor lyrisk SkjMhed og preges
af en religi??s Grundtone. 1870 udgav han en
Reifedagbog fra ??det hellige Land" og 1878 Sang
spillet ..Drot ??g Marfl".
Richelieu (udt. Rischliø), Armand Jean
Duplessis, Hertug af, Kardinal, ber??mt franfl Stats
mand, f. 1585, d. 1642, blev 22 Aar gammel
Biskop i Luyon og tog vigtig Del i Stcrndernes
Arbeider 1614. 1616 blev han ved Maria af
Medicis Hjelp Krigs- og Udenrigsminister. Efter
at han 1620 havde mcrglet Fred mellem Ludvig
den trettende og hans Moder, blev han Kardinal,
1624 Statsraad og 1531 Hertug. Han var i
Virkeligheden Frankriges Styrer og ftgte sam
tidig med at han sikrede sin egen Stilling ogsaa
at hcrvde og forFge Frankriges Storhed saavel
indadtil fom i Udlandets Vine. Adelen, som f^r
havde handlet med stor Uafhcengighed, underkuede
han med Strenghed for at befcrste Kongens Myn
dighed, og for at havde Kronens Magt indadtil
bekjempede han Hugenotterne, hvem han (1628)
fratog Sikkerhedspladfen La Rochelle. Herved knek
kede han Protestantismens Magt i Frankrige. I
Tyskland derimod understMede han Protestanterne,
idet han i Trediveaarskrigen allierede sig med
Svenskekongen Gustav Adolf, ikke for Protestan
tismens Skyld, men for at bekjcrmpe det Habs
burgske Fyrstehus i Bsterrige og Spanien, hvis
Underkuelse han stedse havde for Vie. Richelieu
var Gjenstand for flere farlige Sammensvergelser;
den farligste stiftedes af Cinq Mars, en ung Adels??
mand, hvis cergjerrige Planer han ikke vilde fremme.
Kongen, som ogsaa havde fattet Uvillie mod Riche
lieu, var vidende om Sammensvergelsen. Men
denne ligesom de Mrige opdagedes og Deltagerne
blev grusomt straffede. Cinq Mars henrettedes og
mellem Kongen og Richelieu kom det til en For
klaring og Forsoning. Richelieu ophjalp FrankrigeS
Her og Flaade, interesserede sig varmt for Kunst
og Bidenstab og grundlagde det franske Akademi.
Selv optraadte han ogsaa som dramatisk Forfatter.
— Louis François Armand Duplessis,
Hertug af Richelieu, Marstal af Frankrige, f.
1696, d. 1788, var en SMnesMs SM af fore
gaaendes SPster. Han udmærkede sig som Kriger
ag steg hurtig til den Meste Rang. Hos Ludvig
den femtende stod han lMt i Gunst som Hofmand,
Ofsicer og Statsmand ; men paa den anden Side
paadrog han sig ogsaa stor Uvillie ved sit ud
svevende Liv og ved sine Intriger. Bed sit 25de
Richmond
Aar havde han allerede varet tre Gange i Ba??
stillen. — Hans SMnesM Armand Duplessis,
Hertug af Richelieu, f. 1766, d. 1822, gik ved
Revolutionens Udbrud 1789 i russist Tjeneste og
deltog i Suvarovs Krigstog mod Tyrkerne 1790.
1792 reprcrfenterede han Bourbonnerne ved Hof
ferne i Berlin og Wien, men gik smere tilbage til
Rusland, hvor han 1803—13 var Guvern??r i
Odessa. 1814 vendte han hjem igjen til Frank
rige og var efter den fyrste Restauration en af de
mest fremragende Statsmcend. Som Fyrste- og
Udenrigsminifter 1815—18 sluttede han (1815)
den anden Pariserfred samt udvirkede 1818, at
Frankrige rMmedes af de fremmede Tropper.
Som yderliggaaende Royalift maatte han imidler
tid vige Pladfen for en mere moderat Leder af
Regjeringen. 1820 blev han paany FFrsteminister
og foretog Indstrcenkninger i siere frismdede Lov
bestemmelser, bl. a. ophcrvede han Pressefriheden,
men allerede 1821 maatte han gaa af, da hans
Politik vakte forbitret Modstaud baade blandt Roya
lister og Liberale.
Richer (udt. Risje), Edmond, bekjendt fransk
Theolog. f. 1560, d. 1631, vakte stor Bevægelse
som ivrig Modstander af den Pavelige Absolutisme.
I sin „De ecclesiastica potestate“ hcrvdede hllN
med Overlegenhed og Styrke Pavens Afhengighed
af Koncilierne og Regjeringernes Uafhengighed af
Paven i verdslige Anliggender. Forfulgt herfor
af de Ultramontane blev han afsat fra sit Embede
som Syndikus ved det theologiske Falkultet i Paris.
Siden blev han paa en brutal Maade af Richelieu
tvungen til at fordumme sine Anfluelfer.
Richerus, en Benediktinermunk i Klostret
St. Remigius ved Rheims i det 10de Aarh., be
kjendt som Forfatter af en Frankriges Historie,
som gaar fra Karl den tredie (884) indtil 995 og
er et vigtigt Kildeskrift til Studiet af Kapetinger??
nes Historie. Det opdagedes 1833 af Pertz og
udgaves i „Monumenta Germaniae historica“.
Richmond (udt. Ritschmønd), 1) By i Grev
fiabet Surry i England, ligger ved Themsen, 2 Mil
vest for London, har en far sin SkjMhed berMt
Park famt mange Forlystelsesfteder, som stadig
besMes af Londons fornemme Verden, og tclller
15,000 Indb. 2) Hovedstad i den nordamerikanske
Stat Virginien, har stor Skibsfart og Handel med
Tobak, Mel, Korn og Hamp, samt betydelig og
forskjelligartet Fabrikdrift. Byen teller 64,000
Indb., af hvilke en stor Del er farvede. Her vandt
Sheridan Seier over Lee April 1865. 3) By i
Staten Indiana i Nordamerita, med 13,000 Indb.
Richmond (udt. Ritschmønd), Navnet paa en
af de eldste engelske Adelsstegter. Den første
Greve af Richmond var Edvard den tredies SM
John af Gaunt (1342), gjennem hvem Titelen
senere kom til Edmund Tudor og dennes Søn
Kong Henrik den syvende. 1675 gjorde Karl den
anden sin uægte Søn Karl til Hertug af
Richmond. — Charles Gordon Lennox, Hertug
af Richmond, f. 1791, d. 1860, engelsk Officér og
Statsmand, blev 1830 Generalpostmester under
Reformministeriet. 1846 optraadte han som en af
de ivrigste Modstandere af Frihandelssystemet. —
Hans Søn Charles Henry Gordon Lennox,
Hertug af Richmond, f. 1818, var 1867—68 Han??
delsminifter under Toryregjeringen og blev 1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
