Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richmond (Slægt). — Charles Gordon Lennox, Hertug af Richmond. — Charles Henry Gordon Lennox, Hertug af Richmond - Richter, Ole Jørgen - Richter, Adrian Ludvig - Richter, Ernst Fredrich Eduard - Richter, Eugen - Richter, Gustav - Richter, Jeremias Benjamin - Richter, Johan Paul Friedrich, sædvanlig kaldet Jean Paul - Richter, Æmilius Ludvig - Richthofen, Ferdinand, Friherre von - Ricimer - Ricinus. — Den almindelige Ricinus eller „Kristpalmen“ - Ricochetskydning - Ricord, Fillippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præsident i Geheimeraadet under Disraelis
Ministerium. 1876 fik han Titelen Hertug af Gordon.
Richter, Ole Jørgen, norsk Jurist og Politiker,
nedstammer fra en indvandret sachsisk Familie og
er født paa Inderøen i det Trondhjemske 17de
Januar 1829. I en Alder af 16 Aar blev han
Student ved Kristiania Universitet og tog 1852
juridisk Embedsexamen. Efter en Tids Ophold i
England, hvor han bl. a. leverede forskjellige
Artikler til Times og Globe, var han 1856—60
Medarbeider i Aftenbladet og opholdt sig derpaa
atter et Aars Tid i England. 1861 blev han
Høiesteretsadvokat og bosatte sig i sin Hjembygd,
hvor han drev Sagførervirksomhed. Det følgende
Aar valgtes han til Storthingsmand for Nordre
Trondhjems Amt, hvor han siden stadig blev
gjenvalgt. 1876 udnævntes han til Byfoged i
Trondhjem, fra hvilken By han mødte paa Storthingene
1877 og 78. Som Storthingsmand sluttede Richter
sig til Oppositionspartiet og blev paa Grund af
sine Kundskaber, Begavelse og Slagfærdighed i
Debatten et af dets mere fremragende
Medlemmer. Men efterhvert som Partiet under Joh.
Sverdrups Ledelse gik videre i sine Fordringer
ligeoverfor Regjeringen, skilte Richter sig mere og
mere fra det, saa at han i den sidste Tid af sin
Thingfærd i flere vigtige Spørgsmaal stod paa
den modsatte Side. Blandt sine Kolleger i Thinget
nød han ikke liden Anseelse; saaledes indvalgtes
han i flere vigtige Specialkomitéer og var en Tid
Justitskomitéens og senere Konstitutionskomitéens
Formand. 1871—75 var han Præsident i
Odelsthinget og senere i Lagthinget. 1878 udnævntes
Richter til norsk-svensk Generalkonsul i London, i
hvilken Stilling han forblev indtil 1884, da han
traadte ind i det Sverdrupske Ministerium som
Statsminister i Stockholm.
Richter, Adrian Ludvig, tysk Maler, f. 1803,
d. 1884, fik sin første Uddannelse i Italien, hvor
han især studerede Landskabsmaleriet. Siden
forsøgte han sig ogsaa som Historiemaler. Størst
Betydning fik han dog senere ved sine ypperlige
Illustrationer, hvori han paa en mesterlig Maade
forstod at sammensmelte Naturstemningen med
Figurmotivet. Som Tegner og Radérer
illustrerede han en Mængde Digterverker af forskjelligt
Indhold. Fra 1841—77 var Richter Professor
ved Dresdenerakademiet.
Richter, Ernst Fredrich Eduard, tysk
Komponist og Musiktheoretiker, f. 1808, Lærer ved
Konservatoriet i Leipzig. Han har komponeret en
Række Salmer, Motetter, Oratoriet „Kristus,
Forløseren“ o. a. Endvidere har han skrevet „Lærebog
i Harmoni“, „Grundtrækkene af de musikalske
Former“, „Lærebog i Fugaen“ m. fl.
Richter, Eugen, fremragende tysk Politiker,
f. 1838, blev 1864 udnævnt til Borgermester i
Neuwied, men paa Grund af hans politiske
Anskuelser modsatte Regjeringen sig hans
Embedstiltrædelse. Siden 1867 har han stadig været
Medlem af den tyske Rigsdag og det preussiske
Underhus, og har som en af Stifterne og Lederne af
Fremskridtspartiet øvet vidtrækkende Indflydelse.
Richter nyder megen Anseelse som Statsøkonom,
er en slagfærdig Debattant og fører en god Pen.
Richter, Gustav, tysk Maler, f. 1823, d. 1884,
vakte 1856 megen Opmærksomhed ved sit Billede
„Jesus opvækker Jairus’s Datter“, hvori han
fremtraadte som en af de første Realister blandt de
tyske Malere. Han har malet flere gode historiske
Billeder, men udmærker sig fornemmelig som
Portrætmaler, i hvilken Egenskab han var meget søgt.
Richter, Jeremias Benjamin, tysk Kemiker, f.
1762, d. 1807, gjorde sig fornemmelig bekjendt
ved at udfinde og formulere Lovene for Syrernes
og Basernes gjensidige Indvirkning og Saltenes
Sammensætning.
Richter, Johan Paul Friedrich, sædvanlig kaldet
Jean Paul, en af Tysklands største Humorister,
f. 1763, d. 1825. Hans første Arbeider gik
ubemærket hen, men efterat han 1793 havde udgivet
Romanen „Den usynlige Loge“, udbredte hans
Ry sig hurtigt over hele Tyskland og tillige i
Udlandet. Jean Pauls usædvanlig talrige Verker
røber alle Forfatterens eiendommelige Humor og
ubændige Fantasi, men ogsaa hans ringe
Formsans. Til hans bedste og mest yndede Arbeider
hører Romanerne: „Hesperus“, „Quintus Fixlein“,
„Siebenkäs“, „Titan“ og „Flegeljahre“.
Foruden de humorististe Verker skrev han ogsaa flere
æsthetisk-filosofiske og politiske Afhandlinger som
f. Ex. „Forskole i Æsthetik“, „Levana eller
Opdragelseslære“, „Freiheitsbüchlein“ o. a. Hans
„Samlede Skrifter“ udgjør 65 Bd.
Richter, Æmilius Ludvig, fremragende tysk
Lærer i Kirkeret, f. 1808, d. 1864, blev 1846
Professor i Berlin og 1852 Overkonsistorialraad. Hans
„Lærebog i katholsk og evangelisk Kirkeret“ er et
værdifuldt Arbeide og er udkommet i mange Oplag.
Richthofen, Ferdinand, Friherre von, bekjendt
tysk Geograf og Geolog, f. 1833, fulgte 1860 som
Geolog en preussisk Expedition til Asien, men forlod
Expeditionen i Siam og bereiste Bagindien, Java
og Filippinerne i videnskabeligt Øiemed. Siden
besøgte han Kalifornien, Nevada, Kina og Japan.
Sine Undersøgelser har han nedlagt i flere for
Geologien særdeles værdifulde Skrifter, hvoraf
navnlig hans Verk „Kina“ er bekjendt, i hvilket
han fremsætter sin Steppetheori, samt hans
Inddeling af det nordamerikanske Vestens Eruptiver
m. fl. 1875 blev han Professor i Bonn, senere i
Leipzig.
Ricimer, en dygtig, men rænkefuld vestromersk
Feltherre af Svevernes Kongeæt, som efterat han
456 e. Kr. havde styrtet Keiser Flavius Avitus
fuldstændig beherskede Keiservalgene og derigjennem
Riget indtil sin Død 472.
Ricinus, Planteslægt af Euphorbiaceerne
(Vortemelkfamilien). Den almindelige Ricinus
eller „Kristpalmen“, som har hjemme i Asien,
men voxer ogsaa i Sydeuropa, bærer et Frø,
hvoraf presses den saakaldte amerikanske Olie
(Ricinusolie, Kastorolie).
Ricochetskydning (udt. Rikoschettsk.), en
Anvendelse af Skytset, som gaar ud paa at træffe
ved Projektilets Opspring; den anvendtes hyppigt
ved glatløbet Skyts med Rundkugler under
Beleiringer til at bestryge et Fæstningsverk paa langs
samt under Kampe tilsjøs.
Ricord (udt. Rikaar), Fillippe, fremragende
fransk Læge, f. i Baltimore 1800, var 1831—60
Overlæge ved Hospital du Midi i Paris. Han
har indlagt sig stor Fortjeneste ved sine
Undersøgelser af og Afhandlinger om de syfilitiske
Sygdomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
