Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Roman - Romana, Pedro Caro y Silva, Markis - Romance - Romancero - Romanow (Slægt) - Romans - Romansk Bygningsstil, se Bygningskunsten - Romanske Sprog. — Romansk - Romantik - Romberg, Andreas. — Bernhard Romberg - Romberg, Moritz Heinrich - Rome (By) - Rome (Plante) - Romedal - Romerike, Øvre og Nedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvikling, saaledeS som denne betinges af Tidens
herskende Ideer og Kulturforhold, hvortil der kræves
en udførligere Skildring af disse, der alene kan
naaes gjennem et stort Apparat af Bipersoner og
Begivenheder. Den nyere Tids Roman har
udviklet sig af Middelalderens Ridderroman, som
navnlig blomstrede i Frankrige og Spanien, indtil
den ved Cervantes’s „Don Quixote“ med engang
tabte sin Popularitet overalt, hvor den havde faaet
Indgang. En Tid blev nu den saakaldte
Landstrygerroman den herskende i Spanien og Frankrige.
Fra Italien udbredte sig med Renaissancen
Hyrderomanen over hele Europa. I England skabte i
det 18de Aarh. Richardson (s. d.) den alvorlige
borgerlige Roman, ved Siden af hvilken Fieldings
og Smolletts humoristiske Skildringer af
Familielivet fremstod. Goldsmiths „Vicar of Wakefield“
indvarsler med sine ypperlig skildrede Personer den
egentlige Karaktérroman. I det 19de Aarh. skabtes
den historiske Roman af Walter Scott, hvilken
siden fik Efterlignere og udbredtes over hele
Europa. Den tyske Romanliteratur har fra forrige
Aarhundrede af været stærkt paavirket af den engelske
Familieroman, dog med selvstændig Tilegnelse (som
hos Heyse og Spielhagen). I det 19de Aarh. har
flere af de forskjellige Landes Digtere anvendt
Romanen som Bærer for en bestemt Idé eller
Tendens, f. Ex. Dickens, G. Sand, Camilla Collett,
Heyse, Spielhagen, eller (hovedsagelig) til
fysiologisk-sykologisk [[** sic, oppslagsordet er Psyko-! **]] Skildring af Personerne (som hos
Balzac, Flaubert, E. Zola o. fl.). En Afart af
Tendensdigtningen i Romanform er den saakaldte
Guvernanteroman, som skriver sig fra England. I
Norge har Romanens Form først været anvendt
af Camilla Collett.
Romana, Pedro Caro y Silva, Markis, spansk
General, f. 1761, d. 1811, deltog med stor
Udmærkelse i de forskjellige Krige 1793—1811 og
var bl. a. Anfører under Bernadotte for det
spanske Korps, der 1807—8 kom til Danmark
som Understøttelse for Napoleon den første i
Krigen mod Sverige og Rusland.
Romance, mindre, episk-lyrisk Digt,
oprindelig for det meste præget af Folkesangens Enkelhed
og Umiddelbarhed. Romancen har hjemme i
Spanien, hvor den blomstrede under det først krigerske,
siden fredelige Samkvem med Maurerne. Den er
siden bleven efterlignet i andre Landes
Kunstdigtning. Til de romanske Nationers Romance
svarer nærmest den engelske Ballade og den nordiske
Kjæmpevise.
Romancero, en Samling af Romancer.
Betegnelsen skriver sig fra Spanien, hvor den først
anvendtes i det 16de Aarh., da man begyndte at
opbevare de spredte Folkesange i Bøger. De mest
bekjendte af disse Samlinger er „Romancero del
Cid“ og „Romancero general“.
Romanow, [[** NB Rettelser s. 945 har oppslagsord Romanov!, som kan tilsi at alle -w må rettes **]] gammel russisk Bojarslægt, som
1618 kom til at beklæde Tronen, idet en af dens
Efterkommere, Michael Feodorowitsch, valgtes til
Czar. 1645 efterfulgtes han af sin Søn Alexei;
denne døde 1676, og Tronen beklædtes nu af
hans Sønner Feodor den tredie, som døde 1682,
Ivan den tredie (d. 1696) og Peter den store
(d. 1725). Med dennes Datter af andet
Ægteskab, Keiserinde Elisabeth, d. 1762, uddøde Huset
Ronanows [[** NB trykkfeil for Romanovs, rettet i Rettelser s. 945 **]] Mandslinie.
Romans (udt. Romang), By i det franske
Departement Drôme, med 13,000 Indb. og
betydelig Industri i Silke, Læder og Tøier.
Romansk Bygningsstil, se Bygningskunsten.
Romanske Sprog, de Sprog, som i den
tidligste Middelalder udviklede sig as det gamle
romerske (latinske) Folke- og Provinssprog og
udbredte sig over alle de Lande i det sydlige og
vestlige Europa, som i sin Tid var blevne under
tvungne af Romerne, nemlig Italien, den spanske
Halvø, Gallien (Frankrige) og Rumænien.
Romansk taldes i snevrere Forstand det Sprog, som
tales i en Del af Kanton Graubünden, og som
deles i to Dialekter, den rumoniske og den
ladinske.
Romantik, den Retning i Sæder, Kunst og
Anskuelser overhoved, som val eiendommelig for
Middelalderen. Modsat Antikens inderlige Harmoni
mellem det aandelige og det legemlige, hengav den
sig til en negativ Verdensanskuelse, som hyppigt
udartede til smægtende Føleri. Renaissancen, hvis
Aand var Romantikens direkte Modsætning, indtog
dens Plads indtil den store franske RevolutionS Tid,
da Romantiken atter blev den herskende Retning
i Kunst og Poesi. Saaledes stiftedes i Tyskland
den romantiske Digterskole af A. W. og F.
Schlegel, Tieck, Novalis, Wackenroder o. fl. I
Frankrige fremtraadte fornemmelig Victor Hugo som
Romantikens Forkjæmper. I Danmark blev
Nordmanden Henrik Steffens dens banebrydende
Forkynder og Oehlenschlæger dens fornemste Digter.
Romberg, Andreas, tysk Komponist og
Violinvirtuos, f. 1767, d. 1821, studerede Musik og
foretog fiere Kunstreiser sammen med sin Fætter,
Bernhard Romberg. 1815 blev han Spohrs Efterfølger
som Musikdirektør i Gotha, hvor han forblev til
sin Død. Haus Kompositioner, hvoraf de fleste er
Instrumentalstykker, udmærker sig ved
Behandlingens Grundighed og Melodiens Renhed. Blandt
andet satte han Musik til flere af Schillers Digte,
hvorved han høstede megen Anerkjendelse. —
Bernhard Romberg, fremragende Violoncellist, f.
1767, d. 1841, Skaberen af den nyere Tids
Violoncelspil, gjennemreiste hele Europa og vandt
overalt stort Bifald. 1827 koncerterede han i
Skandinavien og gav bl. a. flere Koncerter i
Kristiania. Han har leverer mange udmærkede
Kompositioner for Violoncel. Fra 1801—3 var han
Professor ved Konservatoriet i Paris.
Romberg, Moritz Heinrich, fremragende tysk
Læge, f. 1795, d. 1873, blev 1838 Professor i
Pathologi og Therapi i Berlin. Af hans
lægevidenskabelige Skrifter kan især nævnes hans
„Lærebog i Nervesygdommene“, som er bleven
epokegjørende for den nyere Nervepathologi.
Rome, By i Staten New-York i Nordamerika,
med 13,000 Indb.
Rome (Narthesium ossifragum), Plante af
Svivfamilien, med glat Stilk, sværdformede Blade
og gule, klasestillede Blomster. I Norge
forekommer den især paa Vestkysten lige til Vestfinmarken.
Romedal, Prestegjeld i Hedemarkens Amt,
bestaar af Sognene Romedal og Tomter.
Romerike, Øvre og Nedre, to Fogderier i
Akershus Amt, udgjør Amtets nordlige og østlige
Del. Det var tilligemed Solør og Odalen de
Gamles Raumariki eller Raumafylki og var et
af Norges tættest bebyggede Fylker. Det hørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
