Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romersk-katholske Kirke eller romerske Kirke - Romersk Sprog og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Romcrst-llltholfle Kirke 912 Romersk Sprog og Literatur
fuldbyrdedes for Alvor, at Begrebet romerfk-katholsk
blev det betegnende for sidstncrvnte. Forinden
havde der i flere Narhundreder hersset Splid
mellem den græsk-østerlandske og den romersk-vester
landste Kirle om visse Lcrrescrtninger og om
Forstaaelsen af visse Skriftsteder; især ivrede
Biskopcrne i Konstantinopel mod Laren om, at Biskopen
i Rom skulde ansees som staaende over alle andre
Prælater, og dette forte 1058 til et fuldstcendigt
Brud ved at Pave Leo den niendes Legater erklce??
rede den Merlandste Kirke for erkommuniceret.
Dette Schisma havde for de to Kirkesamfund
HM forskjellige Felger. Medens den
græsk-østerlandske eller, som den fra den Tid kaldtes, græsk
kcttholske Kirke efterhaanden stivnede ind i et intet
sigende Formvcesen, tilegnede den romersk-vester
landske eller romersk-katholske sig lidt efter lidt en
uhyre Magt, saa at dens Villie og Lære blev den
bestemmende i næsten alle Livets Forhold. Den
romersk-katholske Geistlighed udgjorde en fcrlles
Enhed, som Lcrgfolket oplcertes til at se op til som
noget hpiere, og dens Paabud og Forordninger
respekteredes nersten som guddommelige Befalinger.
Flere af Paverne, deriblandt Gregor den store og
Gregor den syvende, bidrog i høi Grad til at
hcrve Geistlighedens Anseelse og, bringe den i en
afsondret og særegen Stilling ligeoverfor Lægfolket.
Men samtidig tilrev Kirken sig ogsaa en uhyre
Magt over Menighederne og indsnørede Folket
efterhaanden i en Trællestand, hvor al selvstændig
Fyrstning var strafbar, saasnart den i fjerneste
Maade stred mod hvad Kirken lærte. Efterhaanden
indsneg der sig siere grove Misbrug i den romerske
Kirke, og dens Lcrre blev en forvirret Blanding
af Guds Ord og Menneffevaabud. Mange af de
oprigtige Kristne saa dette og forsagte at paatale det
og fremholde Wdvendio.heden af en Reformation j
inden Kirken, men deres Optrceden havde kun til !
Fplge, at de blev forfulgte og straffede som Kjættere,
ja Afvigelse fra Kirkens Lære og Forskrifter bragte
oftere Vedkommende paa Baalet, saafremt han ikke
tilbagekaldte eller underkastcde sig en ydmygende
Bod. Frygten for Kjcrtterbaalene og Geistlighedens
Forfølgelser bragte i lcrngere Tid enhver, som fik
Øinene op for det inden Kirken drevne Uvæsen, til
Taushed, indtil det aandelige Tyranni tilsidst blev
saa tungt, at det ikke lcrngere kunde taales. Mænd
som Viclef, Huss, Luther og Zwingli fremstod og
blottcde uden Skaansel Kirkens Brpst, og om end
enkelte af dem maatte b^de med Livet for sin Op
trceden, trcengte dog Sandheden igjennem, og Mil
lioner fik Vinene op for, at det, som den romersk
katholste Kirke lcrrte, i mange og vcesentlige Ting
afveg fra den Hellige Skrift. Den romerske Biskops
og mange Geistliges Modstand mod Sandheden
bevirkede, at Reformationen ikke blev en
Reformation inden den romerske Kirke, men en
Udtræden i massevis, idet der dannede sig selvstcen
dige Kirkesamfund ved Siden af den gamle Kirke.
Dennes FoisFg paa med Magt at gjenvinde sin
tidligere Indflydelse mislytkedes, og den maatte
finde sig i, at de protestantiske Kirkesamfund op??
naaede Ligeberettigelse med den. Reformationen
havde imidlertid den Fplge for Romerkirken selv,
at nogle af de vcerste og mest iFinefaldende MiZ??
brug afstllffedes. Den fit derhos en mcrgtig Alli??
eret i lesuiterne (s. d.), hvis energifle Virksom
hed det vistnok for en vcefentlig Del skyldes, at
Frafaldet ikke blev endnu større. I de sidste
Aarhundreder har den romersk-katholske Kirke drevet
en udstrakt Missionsvirksomhed saavel blandt
Hedningerne og de ikkekristne Religionssamfund som i
de protestantiste Lande, og Antallet af dens
Bekjendere anslaaes for Tiden til 180 Millioner.
Romersk Sprog og Literatur. Romernes
Svrog var det saakaldte latinske, der
oprindelig taltes i Latium og var en med de ??vrige
italiste Dialekter bestcrgtet Gren af den indoger.
maniste Sprogstamme. Ved LiteraturenS Frem.
trcedni i Midten af det 3die Aarh. f. Kr. begyndte
den UdviNing og videnskabelige Ordning af Spro??
get, som siden gjennem Digte og Veltalenheds.
kunst bragtes til den hveste Fuldkommenhed. Og
med Romernes Erobringer og deres Indftrelse
i Provinserne af romerske Statsslikke og Kultur
udvidedes efterhaanden Sprogets Grcendser til hele
Italiens. Dog ffjelnedes der mellem Hovedsta??
dens mere udviklede Sprog og det mindre kulti??
verede i Provinserne. Fra det 2det Aarh. e. Kr.
begyndte imidlertid Provinssprogets Nydannelser,
blandet med Grcecismer, hurtigt at fortrcenge det
klassiske Sprog, og ved det 6te Aarh. var dette
gaaet saa fuldstcendig over i Folkefproget, at ben
rene Latin allerede dengang ikke mere var et
levende Sprog. Af dette nye fremgik senere de
romanske Sprog, medens det klassiske latinske
Sprog blev Gjenstand for videnskabeligt Studium.
Dog vedblev Latinen endnu lange at vcere Skrift??
sprog. idet nemlig Middelalderens Theologer og
Retslcerde med det som Grundlag dannede det
saakaldte Munkelatin. hvori germaniske, keltiske og
romanske Elementer spillede en fremtrcedende Rolle.
Indtil det 17de Aarh. var Latinen diplomatisk
Sprog. — Før den skrevne Literatur fremstod,
eiede Romerne kun i sine Atellaner (enslags
Komedier) og Fescennier (s. d.) en national Poesi.
Denne kom dag ikke til nogen Udvikling, da
Literaturen ved sin Fremkomst i det 3die Aarh. f. Kr.
kun var direkte Overscettelser eller Efterligning af
grcrfke Digterverker. Den romerske Literaturs fyrste
Periode regnes fra ca. 240 f. Kr. til Ciceros
Optræden. Dette Tidsafsnits fornemste Forfattere
var: Liv. Andronicus, C. Naevius og Q.
Ennius (d. 169 f. Kr.) ??den romerske Kunstdigtnings
Fader". Disse forfattede saavel Tragedier som
Komedier, hovedsagelig efter græske Forbilleder.
Periodens største Tragediedigtere var: M.
Pacuvins (ca. 218 f. Kr.) og L. Accius (170 f. Kr.),
og Komediedigtere: Plautus (d. 184 f. Kr.),
Terentius (185—159) og Afrianus (d. 150), som
behandlede mere nationale Emner. Som
Repræsentant for den gamle nationale Satire optraadte
Lucilius (d. 102 f. Kr.) med stort Held. Til
denne Tids betydeligste Prosaister hører
Historieskriverne Fabius Pictor og den ældre Cato, hvis
origines indtager en høi Rang i den romerske
Literatur. Den romerske Literaturs anden
Periode, ogsaa kaldet dens Guldalder, begynder med
Ciceros Virksomhed og gaar til ca. 14 e. Kr.
Under denne naar Sprogets Anvendelse sin
Udviklings Høidepunkt, det er klart, velklingende og
afrundet i Setningsbygningen. Cicero bragte
Prosaen til Fuldkommenhed, Virgil og Horats
Poesien. Periodens betydeligste Historieskrivere var
Livius, Cæsar og Sallust; dens største Digtere var,
foruden de før nævnte, Lukretius, Tibullus, Ovidius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
