Norsk Haandlexikon / K-R / 931 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Runer. — „Riste Runer“. — Stungne Runer. — Runestene - Rung, Henrik - Runkelroe. — Sukker-Runkelroen - Runø - Rupie - Ruprecht, Kurfyrste af Pfalz. — Ruprecht, Prins (Søn af Pfalzgreve Fredrik den femte). — Prinsemetal. — Glastaarer, Prins Ruprechts Draaber - Ruptur - Rurik - Ruscus - Rusland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rnng

historiske Tid begynder; dens Forbillede antages at
have været det latinske Alfabet. Der gives to
Slags Runeskrift, den ældre og den yngre; den
første, som bestaar af 24 Bogstaver, synes at have
været fælles for alle germaniske Folk. I den yngre
Jernalder og langt ind i den kristne Middelalder
benyttede Nordboerne et kortere Runealfabet paa
16 Bogstaver. Grundlaget for Runerne er en lige
Streg, hvorpaa der tilføies forskjellige Tver- eller
Skraastreger, som adskillende Tegn. Flere af
Runerne brugtes oprindelig for forskjellige beslægtede
Lyd (b og p, g og k, á og o osv.), men senere,
da man tydeligere vilde gjøre Runerne brugelige
til Bogskrift som det latinske Alfabet, opfandt
man de saakaldte stungne Runer. Saaledes
benyttedes f. Ex. Tegnet ᚴ baade for g og k, og
Tegnet ᛒ for b og p. Men efter de stungne
Runers Indførelse blev g betegnet med ᚵ og p
med ᛔ. Nordboernes Skik at forevige Mindet
om mærkelige Begivenheder eller berømte Mænd
ved at indgrave Beretninger derom paa de
saakaldte Runestene har bidraget til at opklare
mange dunkle Spørgsmaal og kastet et betydeligt
Lys over flere omstridte Begivenheder. Af
saadanne Runestene findes i de skandinaviske Lande,
fornemmelig i Sverige, et stort Antal. Det yngre
Runealfabet bestaar af følgende Bogstaver:

ᚡ	fé	f
ᚢ	úr	u,v
ᚦ	þurs, þorn	th
ᚯ	ós	o,á
ᚱ	reið	r
ᚴ	kaun	k,g
ᚼ	hagal	h
ᚾ	nauð	n
ᛁ	ís	i
ᛅ	ár	a
ᛋ	sól	s
ᛏ	týr	t,d
ᛒ	bjarkan	b,p
ᛘ	maðr	m
ᛚ	lögr	l
ᛦ	ýr	y

Rung, Henrik, dansk Komponist, f. 1807, d.
1871, debuterede 1837 med Musiken til Hertz’s
Drama „Svend Dyrings Hus“, hvilken
Komposition skaffede ham et Stipendium. Han reiste nu
til Italien, hvor han i 3 Aar studerede Musik og
Sang. Blandt hans senere Musikstykker kan især
fremhæves „Stormen paa Kjøbenhavn“. Som
Sanginstruktør ved det kongelige Theater
uddannede han flere af sine Elever til betydelige Kunstnere.

Runkelroe, en hvid Afart af Rødbeten, hører
til Salturterne (Salsolaceæ). Sukker-Runkelroen,
hvoraf faaes Sukker, dyrkes fortiden i meget stor
Udstrækning i Mellemeuropa.

Runø, en Rusland tilhørende Ø i Rigabugten,
hvis Indbyggere er af svensk Oprindelse.

Rupie (udt. Rupi), en ostindisk Sølvmynt af
Værdi 1 Kr. 71 Øre.

Ruprecht, Kurfyrste af Pfalz, f. 1352, d. 1410,
var 1400—10 Wenzels (s. d.) Modkonge. —
Ruprecht, Prins, Søn af Pfalzgreve Fredrik den
femte, f. 1619, d. 1682, deltog i Trediveaarskrigen
og i den engelske Borgerkrig, hvor han kjæmpede
for sin Onkel Karl den første, men var uheldig.
Han levede derpaa i Frankrige og vendte efter
Restaurationen tilbage til England, hvor han blev
Admiral og Hertug af Cumberland. Han var en
dygtig Kemiker og Fysiker. En Metallegering (af
Kobber og Arsen) kaldes efter ham Prinsemetal;
ligesaa kaldes de saakaldte Glastaarer, især i
England, efter ham Prins Ruprechts Draaber.

Ruptur, Bristning, Sprengning, f. Ex. af
Legemets blødere Dele og Organer.

Rurik, en Varæg, det russiske Riges Stifter.
Ca. 862 drog han med et lidet Følge over
Østersjøen og underlagde sig Landet fra Novgorod indtil
Düna og Volga, medens andre Varæger kort efter
bosatte sig i Egnene om Dnjepr og lagde Grunden
til Byen Kiew. Rurik døde 879. Hans
Efterkommere vedblev at regjere i Rusland indtil 1598, da
den regjerende Del af Slægten uddøde med Feodor,
Ivan den skrækkeliges Søn.

Ruscus, en Planteslægt af Konvalfamilien,
voxer vildt i Sydamerika. Dens Grene er
bladlignende og bærer gulhvide Blomster, som sidder i
Randen eller midt paa Fladen. Et Par Arter
findes ogsaa i Sydeuropa, og disse dyrkes under
tiden som Potteplanter.

Rusland, Keiserdømme i det østlige Europa,
er med Hensyn til Udstrækning Jordens største
Stat. Det bestaar af det egentlige eller europoeiske
Rusland (Polen og Finland indbefattede) og de
russiske Besiddelser i Asien (Sibirien,
Kaukasuslandene og Centralasien). Det egentlige Rusland
grændser mod Nord til Nordishavet, mod Øst til
Uralbjergene og Uralfloden, mod Syd til
Sortehavet og Rumænien og mod Vest til Østerrige,
Preussen, Østersjøen, Sverige og Norge.
Fladeindholdet er 5,883,482 km.² hvoraf paa Finland
373,536 og paa Kaukasien 464,956 km.², og
Folkemængden ca. 80 Mill., hvoraf i Finland henved 2 og
i Kaukasien ca. 5½ Mill. Asiatisk Rusland er
15,876,176 km.² stort, hvoraf Sibirien 12,495,110
og Centralasien 3,381,066 km.², med en Befolkning
af ca. 8 Mill., deraf Sibirien ca. 3½ og Centralasien
ca. 4½ Mill. Det grændser i N. til Ishavet, i Ø.
til Kina, det Okhotske Hav og Beringsstrædet, i S. til
Afghanistan og Persien og i V. til det europæiske
Rusland og Sortehavet. — Det europæiske Rusland
er i Regelen fladt, idet Landet udgjør det meste af
den store østeuropæiske Slette. Dette Sletteland
danner Græsstepperne ved det Sorte Hav samt
Sump- og Isstepperne henimod Ishavet. De
fornemste Bjergpartier er: De tauriske Bjerge
paa Halvøen Krim; Waldai-Høiderne, som kun
naar en Høide af ca. 300 m.; Uralbjergene i Øst
og Udløbet af Karpaterne i Sydvest. Langs
Volgas høire Bred hæver Landet sig hist og her
til 2—300 m.s Høide. — Af de talrige og store
Floder, som gjennemstrømmer Rusland i de
forskjelligste Retninger, og hvoraf de fleste ved sin
Seilbarhed er af stor Vigtighed for Samferdselen, er
følgende de vigtigste: Torneå, Uleå, Neva,
Narova, Pernau, Düna, Aa og Njemen, der munder
ud i Østerjøen; Pruth, Grændseflod mod
Rumænien, Dnjestr og Dnjepr, som falder i det
Sorte Hav; Don, Manytsch, Jeja og Kuban, som
gaar til det Azowske Hav; Kur, Kuma, Volga og
Ural, som falder i det Kaspiske Hav, og Kara, Onega,
Petschora, Dvina og Mezen, som falder i
Hvidehavet. Paa Indsjøer er Rusland usædvanlig rigt.
De største er Ladoga, Onega, Peipus og Bjelo. I
den sydlige og sydøstlige Del af det europæiske
Rusland, fornemmelig i Guvernementet Astrakan, findes
flere Saltsjøer. Klimatet er i de forskjellige
Landsdele forskjelligt paa Grund af Rigets store
Udstrækning. Det europæiske Rusland inddeles i klimatisk
Henseende i fire Belter, nemlig 1) Polarbeltet nord
for 67° n. Br.; 2) det kolde Belte mellem 57° og 67°

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>