Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rusland
n. Br.; 3) det tempererede Belte mellem 50° og
57° n. Br., hvor Rigets frugtbareste Egne findes
og 4) det varme Belte syd for 50°. Kornet voxer
indtil 60° n. Br. — Agerbruget er Ruslands
Hovednæringsvei, men er trods dette forholdsvis
lidet udviklet. Dette har dels sin Grund i de
klimatiske Forhold, dels i Befolkningens Mangel
paa Interesse for Jorddyrkningen. De
frugtbareste Egne findes i Mellemrusland, de
kornrigeste omkring Floden Volga og dens Bifloder.
De vigtigste Kornsorter er Rug, Hvede, Mais (i
de varmere Dele), Byg, Havre og Hirse. I
Mellemrusland samt i de nordlige og nordvestlige
Distrikter dyrkes Hamp og Lin. Rug og Hvede er
blandt de vigtigste Udførselsartikler. I det sydlige
frembringes Tobak, Sukker og Vin, navnlig er
Sukkertilvirkningen i stadigt Opsving. —
Kvægavlen drives fornemmelig i det sydlige og
sydøstlige Rusland, samt høit mod Nord. Det bedste
Hornkvæg forekommer i Guvernementerne
Kharkov, Estland, Podolien, Arkangel og Pultava. I
Steppelandene er især Hesten af stor Betydning
for Beboerne, der i stor Udstrækning benytter dens
Melk og Kjød. Paa de større Stepper findes store
Hestehjorde, tilhørende Godseierne; de streifer om i
enslags halvvild Tilstand og indfanges i Regelen
kun, naar de skal sælges. Paa flere Steder omkring
i Landet har Regjeringen oprettet fortrinlige
Stutterier til Hesteavlens Fremme. Betydelig er ogsaa
Faare-, Svine-, Fjerkræ- og Biavlen. Paa Krim,
i Astrakan og i Transkaukasien har Silkeavlen
taget Opsving. Med Undtagelse af de tre
Guvernementer Astrakan, Jekaterinoslav og Kherson er
alle de andre Landsdele overordentlig skovrige, og
da især de nordlige Guvernementer. De hyppigst
forekommende Træsorter er Gran, Fure, Lærketræ,
Eg, Ask og Alm. Af de ca. 125 Mill. Hektarer
Skoveiendom tilhører ca. 82½ Mill. Kronen.
Forvaltningen af disse store Skove har udviklet et
fortrinligt Forstvæsen med flere udmærkede
Læreanstalter i de større Byer. — Jagt paa Bjørne,
Ulve, Ræve, Vildsvin osv. drives med stort Udbytte
for Pelsverkshandelen. Der udføres aarlig for ca.
3½ Mill. Rubler i Pelsverk. — Fiskeriet er
særdeles rigt i de større Floder og Indsjøer samt
ved Nordishavet; i flere Egne er det
Befolkningens vigtigste Indtægt og Næringsmiddel. —
Som en Følge af Landets store Rigdom paa
alleslags Mineralier er Bergverksdriften
særdeles betydelig. Guld findes hovedsagelig i Ural.
Af dette udvindes aarlig henimod 40,000 kg. De
betydeligste Sølvminer ligger i Sibirien. Det
aarlige Sølvudbytte er ca. 12,500 kg. Platina
forekommer kun i Ural og ikke hyppig. I Ural
og i Østsibirien findes Kobber i anselig Mængde.
Udbyttet af dette Metal varierer mellem 3½ og
5½ Mill. kg. Bly forekommer ikke tilstrækkelig
til Dækkelse af Landets Behov; derimod er
Forekomsten af Tin betydelig, navnlig i Egnene ved
Ladogasjøen. Zink udvindes i Finland og Polen.
I Sibirien findes fortrinlig Grafit. Jern
forekommer i store Mængder, navnlig i Ural,
Guvernementet Moskva og Polen. Af dette Metal
produceres aarlig ca. 450 Mill. kg. og der udføres
over 1½ Mill. kg. Ligesaa er Landet meget
rigt paa Stenkul, hvoraf udvindes over 1
Billion kg. aarlig, hvilket Kvantum dog ikke dækker
Landets Behov. Salt frembringes ogsaa i uhyre
Kvantiteter, fornemmelig paa Krim og i Astrakan.
Den aarlige Saltproduktion anslaaes til ca. 622½
Mill. kg. Ved Sibiriens, Kurlands og Finlands
Kyster findes Rav, og i Ural forekommer
Diamanter og Smaragder. — Den russiske Industri
er forholdsvis lidet udviklet, men er dog i stadig
Fremgang og støttes kraftigt af Regjeringen. De
fleste industrielle Foretagender findes paa Landet
og ledes for det meste af Udlændinge.
Bomuldsindustrien er den vigtigste. Den beskjeftiger ca.
165,000 Arbeidere og producerer til en Værdi af
ca. 150 Mill. Rubler om Aaret. Dernæst
kommer Uldindustrien med ca. 85,000 Arbeidere og en
Produktionsværdi af ca. 22½ Mill. Rubler aarlig,
samt 4—500 Silkefabriker med en aarlig
Produktionsværdi af ca. 10½ Mill. Rubler. Desuden
findes Maskin-, Sukker-, Lærreds- og Læderfabriker,
Hamp- og Hørspinderier, Brændevinsbrænderier,
Bryggerier og Tobaksfabriker. Metalindustrien er
i stadigt Opsving, støttet af Landets store
Mineralrigdomme. De Smelteovne, Jernstøberier,
Geværfabriker osv., som hidtil er oprettede, formaar
dog endnu ikke at tilfredsstille Landets Behov.
Derimod dominerer de indenlandske Glas- og
Krystalvarer fuldstændig Markedet i Rusland. I
Moskva findes ca. 50 Fajencefabriker, som
leverer fortrinlige Varer. Betydelig er Produktionen
af Talg, Tran, Sæbe og Lim, ligesaa af
Raasukker og Kemikalier, saasom Potaske, Vitriol, Svovl,
Salpeter osv. I det nordlige og nordøstlige Rusland
drives betydelig Industri i Træmasse, hvorhos
Skibsbyggeriet er i stadig Opkomst. —
Handelen har baade i det Indre og overfor Udlandet
udfoldet sig stærkt, navnlig ved Oprettelsen af
talrige Jernbane- og Dampskibsaktieselskaber.
Jernbaneliniernes Længde var 1878 ca. 23,000 km.,
hvortil kom 2,382 km. under Bygning.
Telegrafliniernes Længde var 1875 81,545 km.
Skibsfarten er overordentlig livlig trods de betydeligste
Havnes Tilfrysning om Vinteren. 1875 havde
Indførselen en Værdi af ca. 525 Mill. Rubler og
Udførselen af ca. 400 Mill. Rubler. Indførselsartiklerne
er hovedsagelig Kolonialvarer, Tobak, Salt, Silke,
Uld- og Bomuldsstoffer, Maskiner, Metaller,
Stenkul, Pelsverk og Lærredsvarer. De vigtigste
Udførselsartikler er Hamp- og Linfrø, Hamp, Lin,
Kornvarer, Kobber, Jern, Uld, Tøivarer,
Pelsverk, Kvæg, Seildug og Lærred. Den indre
Samfærdsel er i de senere Aar bleven betydelig lettet
ved storartede Kanalanlæg, der i en samlet Længde
af ca. 6,500 km. forbinder de sterre Flodsystemer;
ligesaa er Dampskibstrafiken paa Floderne i stærk
Udvikling. Af stor Betydning for den indre
Handel er de talrig besøgte Markeder rundt om i
Landet. Skibsfarten foregaar navnlig paa
Petersburg (Havnen er Kronstadt), Riga, Reval, Odessa,
Helsingfors, Arkangel, Cherson, Taganrog og
Astrakan. — De fornemste Bankindretninger er den
russiske Rigsbank, oprettet 1860, den polske Bank i
Warschau og den internationale Bank i
Petersburg. Mynténheden er Rubelen, som deles i 100
Kopek. Længdemaal er: Fod = 0,3048 m., Arschin
0,7112 m. og Verst 1,067 km. Kornmaal
er: 1 Læst = 16 Tschetwert á [[** sic **]] 2,0991 hl. Vegt:
1 Pud = 40 russiske Pund = 16,38 kg.; Berkowetz
(Skibsvegt) = 10 Pud. —
Undervisningsvæsenet havde efter de første Skolers Oprettelse
i det 16de Aarh. i lang Tid kun ringe Fremgang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
