Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rusland
Under Katharina den andens Regjering forbedredes
og udvidedes Skolevcrsenet betydelig, men hemme
des atter af senere Monarker. Først under Alexander
dm anden tog Regjeringen sig kraftig af Oplys
ningen gjennem Oprettelse af Læreanstalter og
ved den periodiske Presses Ophjelp. I ti af de
sterre Byer, Petersburg, Moskva, Kasan, Kharkov,
Kiev, Odessa, Dorpat, Warschau, Helsingfors og
Tomsk, findes et Universitet ; desuden er der i dette
Aarh. stiftet Vidensiabsselflaber , Akademier for
Uddannelse i specielle Fag, Bibliotheker, Observa
torier o. l. 1874 var Undervisningsministeriets
Budget over 13 Mill. Rubler, hvoraf det meste
gaar til de Mere Læreanstalter, medens Folke
undervisningen endnu er i høi Grad forsømt. —
Befolkningen er sammensat af en Mcrngde
Nationaliteter. Størsteparten danner de forskjel
lige slaviske Folkeslag, hvis Antal er ca. 57 Mill.
Resten bestaar af lithauiske, græske, rumænske og
andre europæiske Folk, hvoraf ca. 275,000 Svensker;
endvidere af Armeniere, Zigeunere, Izsder (ca. 2½
Mill.), finske Folkeslag, Tatarer og Kalmukker. —
Til den græsk-katholske (russiske) Kirke, som
i Rusland er Statskirke, bekjender sig ca. 64 Mill.
af Befolkningen; af romersk-katholske findes 8 Mill.
og af Evangeliske 3 Mill. Hertil kommer ca.
3 Mill. Jøder og ca. 8 Mill. Muhamedanere.
Den høieste geistlige Autoritet i Statskirken er
den hellige Synode i Petersburg, som bestaar
af tre Metropoliter og to Erkebisper samt
Undervisningsministeren. Synodens Overhoved (og
følgelig den hele Kirkes) er Keiseren. Rusland
er i kirkelig Henseende inddelt i 57 Eparkhier,
med 4 Metropoliter, 29 Erkebiskoper, 39 Biskoper
og ca. 40,000 Prester eller Poper. Kirkerne,
Kapellerne og Klostrene er særdeles talrige. Den
lavere Prestestand (Poperne) er daarligt aflønnet
og i høi Grad uvidende. Alle de romersk-katholske
Kirker i Riget staar under den i Petersburg boende
Erkebiskops Overhøihed. De evangeliske Kirker i
Finland og de øvrige Dele af det russiske Rige
styres af sine Biskoper og disses Konsistorier. En
aarlig proteftantifl Generalsynode holdes i
Petersburg. Ogsaa de øvrige Kirkesamfund har sine
særskilte Styrelser og Presteseminarier. —
Befolkningen udgjør i social Henseende 3 Stænder,
nemlig Adel, Borgere og Bønder. Borgerstanden
er inddelt i 6 Klasser. Adelen inddeltes af
Peter den store i 14 Klasser, hvoraf de 4 første
er arvelige, de ti øvrige personlige. Adelig Rang
kan kun opnaaes ved personlig Fortjeneste af
Staten. — Forfatning og Statsforvaltning.
Regjeringsformen er uindskrænket monarkisk.
Keiseren, som kalder sig „Selvhersker over alle
Russer“, er den høieste Lovgiver, Regent og Dommer
samt Kirkens Overhoved. Tronen er arvelig i
den direkte nedstigende mandlige og kvindelige
Linie, dog med Fortrin for den mandlige. Keiseren
og Keiserinden maa bekjende sig til den russiske
Statskirke. De øverste Rigsautoriteter er:
Rigsraadet, der behandler alle Lovforslag og
Forordninger Lovgivningen vedkommende samt
fastsætter Budgettet; Senatet, som styres af
Justitsministeren og nu nærmest er Domstol i sidste
Instans; den hellige Synode, som er den
høieste Autoritet i alle kirkelige Anliggender;
endelig Statsministeriet, som bestaar af 10
Ministre i Spidsen for hver sit Departement, hvilke
Rusland
siden 1861 danner den saakaldte Ministerkomité til
Raadslagning i visse Anliggender. —
Administrativ Inddeling. Det russiske Rige
bestaar af de 5 Generalguvernementer: Polen,
Nordvestrusland, Sydvestrusland, Orenburg og Moskva
samt de donske Kosakkers Land, 5 selvstændige
Bydistrikter og 59 Guvernementer. Hvert
Guvernement er igjen inddelt i Kredse og styres af en
Guvernør, der støttes i sin Administration af
Kreds- og Guvernementsforsamlinger. Disse vælges af
og blandt Godseierne, By- og Landboerne, sidst
navnte vcrlger indirekte, Bybefolkningen efter
Census. Kommunerne paa Landet ftaar ogsaa
siden 1861 under enslags autonomisk Forvaltning,
i Spidsen for hvilken staar en saakaldt Starost
eller Ældste. — Retspleien blev ved Alexander
den andens Ukas af Septbr. 1862 betydelig
forandret og meget forbedret. Ifølge den er den
dømmende Myndighed uafhængig af Exekutiv-,
Administrativ- og Legislativmagten, Mundtlighed og
Forhandlingernes Offentlighed er indført, ligesaa
Jurysystemet og alles Ligestillethed for Loven.
Fredsdommere, valgte blandt alle Klasser, dømmer i første
Instans, Apellationsretten i anden og sidste Instans.
Senatet er Kassationsret. 1863 afskaffedes
Knutstraffen, Spidsrod, Brændemærken og andre
barbariske Straffe. Derimod anvendes endnu ofte
Forvisning til Sibirien. — Finansvæsen.
Ruslands Statsgjeld udgjorde 1878 1740 Mill., dets
Indtægter og Udgifter 600 Mill. Rubler. —
Krigsvæsen. Siden 1874 gjelder almindelig Værnepligt.
Hæren bestaar af den regulære Armé, Lokaltropperne
og de irregulære Tropper eller Kosakkerne. Den
regulære Armés Styrke i Krig anslaaes til 44,894
Officérer, 1,795,000 Mand, 195,900 Heste og 2614
Kanoner. De irregulære Tropper tæller,
Lokaltroppeine iberegnet, 3505 Officérer. 131,290 Mand,
121,000 Heste og 184 Kanoner. Tjenestetiden er
15 Nar, hvoraf 9 i Reserven. — Krigsflaaden,
som er fordelt paa Østersjøen, Sortehavet, det Kaspiske
Hav, Aralsjøen og det Hvide Hav, tæller 241 Skibe
med 548 Kanoner, foruden mange smaa Fartøier.
For 1877 var Armébudgettet 181,532,500 Rubler,
Marinebudgettet 24,868,800 Rubler. Krigshavne er
Kronstadt, Petersburg, Sveaborg, Reval,
Arkangel, Nikolajev, Odessa, Astrakan osv. — Historie.
Ruslands celdste Beboere var, saa langt den
historiske Forskning naar, Skyther og Sarmater; de
omfattede en Mængde Nomadestammer, deriblandt
Roxolanerne ved Don. Under Folkevandringerne
trcengte ti! forfljellige Tider Goter, Hunner,
Alaner, Bulgarer m. fl. ind i Landet. I Løbet af
det 6te Aarh. forekommer Slaverne i
Mellemrusland, hvor de eiede Byerne Novgorod og Kiev.
Stiftelsen af det russiske Rige falder i det 9de
Aarh., da Varægerne, en svensk Erobrerskare,
fra Østersjøen trængte ind i Landet og undertvang
Slaverne samt forskjellige finske Folkestammer; de
blev kaldte Russer, og en af deres Førere, Rurik
(s. d.) blev Rigets Grundlægger og Stamfader for
de følgende Regenter. Erobrerne og de
undertvungne Folk smeltede efterhaanden sammen ved
at Varægerne antog de langt talrigere Slavers
Sprog og Sæder. Omkring Slutningen af det
10de Aarh. blev Kristendommen indført af en af
Ruriks Efterfølgere, Vladimir den store.
Riget svækkedes imidlertid meget ved Deling og
Tronstridigheder mellem de mange Fyrsteætter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
