Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Steiermark - Steig - Stein, Charlotte von - Stein, Christian Gottfried Daniel - Stein, Heinrich Friedrich Karl, Friherre af og til - Stein, Lorenz von - Stein, Sofus August Vilhelm. — Theobald Stein - Steiner, Jakob - Steinhauser, Karl - Steinheil, Karl August - Steinla, Moritz (egentl. Müller) - Steinle, Johann Eduard - Steinmann, Peter Kristian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Steig
Pannonien, medens dets vestlige Del tilhørte Noricum
(s. d.). Paa Folkevandringens Tid oversvMme
des Landet efterhaanden af Vestgoter, Hunner,
Østgoter, Longobarder, Avarer m. fl.; sidstnævnte
fortrængtes i det 6te Aarh. af Slaverne (ogsaa
kaldet Wiander, efter hvem en Del af Landet kald
tes Windischmark). Da Karl den store erobrede
Landet, delte han det mellem fiere Grever; men
i den filgende Tid gjorde Mllgyarerne forskjellige
Melcrggende Indfald, indtil Keifer Otto den firste
knattede disfes Magt i Slaget ved Floden Lech
Aar 955. Greverne af Trungau eller Styre
(Steier) bemcrgtigede sig lidt efter lidt det hele
Steiermark, og en sEtling af dette Fyrstehus, Grev
Ottokar den fjerde, ophMdes 1180 til Hertug. 12
Aar fenere arvede Hertug Leopold den femte af Vster
rige hans Besiddelser. 1253 forenedes Steiermark
med Bøhmen, men tom 1282 igjen til det ister
rigfle Hus og har senere udgjort en Del af de
habsburg-isterrigfle Arvelande. I det 16de Aarh.
gjorde Reformationen store Fremstridt i Steier
mark, men dets Hertug, den senere Keiser Ferdi
nand den anden, undertryttede Protestanterne med
Magt og tvang 30,000 af dem til at udvandre,
hvorved Landets nationale Velstand led et over
ordentligt Tab.
Steig, 1) Gaard i Frons Prestegjeld i
Gudbrandsdalen, var i ældre Tider Kongsgaard og
Sæde for flere mægtige Høvdinger, hvoriblandt
kan nævnes Thord Guttormssøn (Steigar-Thore),
som levede paa Olav den helliges Tid. 2) Gaard
i Stegens Prestegjeld i Nordlands Amt, bekjendt
som Sigurd Ranessøns Herresæde. Paa Steig
boede senere Lagmanden for Nordland og
Finmarken indtil 1797.
Stein, Charlotte von, f. 1742, d. 1827, er
ifar bleven bekjendt ved det inderlige Venflabs
forhold, hvori hun stod til Goethe, og hvorved
hun udivede stor Indflydelfe paa den berMte
Digter.
Stein, Christian Gottfried Daniel, tysk
Geograf, f. 1771, d. 1830, udgav en Række
fortrinlige geografiske Verker, hvoriblandt „Handbuch der
Geographie und Statistik“, „Geographie für Schule
und Haus“ og „Neuer Atlas der ganzen Erde“.
Stein, Heinrich Friedrich Karl, Friherre af og
til, fremragende tysk Statsmand, f. 1757, d. 1831,
blev 1780 forn bergktmdig anfctt i preusstfl Stats
tjeneste og udncrvntes to Aar efter til Overberg
raad. 1804 blev han Medlem af det preussiste
Ministerium og overtog Ledelsen af Handels- og
Toldvcrsenet. Hans Reformforslag billigedes itte
af Kongen, og han tog derfor 1807 sin Afsted,
men blev ifilge Napoleons Vnste kort efter paany
Medlem af Ministeriet og gjennemfirte som faa
dan en Ratte vigtige Reformer. Hans Bestrcr
belser for at afryste det Aag, hvori Napoleon
holdt Preussen, ledede omsider til, at den
altformaaende franske Keiser fik ham fjernet fra
Ministeriet, samt erklærede ham i Rigets Acht og lod
hans Godser beslaglægge. Stein begav sig til
Østerrige og derfra til Rusland. Her raadede han
af al Magt det russiske Hof til at modsætte sig
Napoleons Planer, og ved en Række Brochurer
og Breve søgte han at opildne Befolkningen i
Tyskland til at afryste det franske Aag. Efter
Franskmændenes Nederlag ved Leipzig blev han
Lederen af den provisoriske Centralstyrelse, men
da haus Reformforslag under den da indtrædende
Reaktion overalt mødte Modstand, trak han sig
tilbage til Privatlivet.
Stein, Lorenz von, f. i Slesvig 1813, foretog
med offentligt Stipendium en Reise til Paris for
at studere Socialismen. 1846 blev han Professor
i Kiel, men paa Grund af sin Tilslutning til den
slesvig-holstenste Reisning blev han 1848 afsctt
fra sit Emhede. 1854 gik han til Wien og blev
det filgende Aar Professor i Statsret ved det der
varende Universitet. Han har strevet flere stats
økonomiske Verker, som har adskilligt Værd.
Stein, Sofus August Vilhelm, dansk Kirurg,
f. 1797, d. 1868, blev 1835 Professor i Anatomi
ved Kunstakademiet og 1842 Professor i samme
Fag ved Universitetet i Kjøbenhavn. Som
Anatom og Kirurg nød han stor Anseelse. —
Theobald Stein, foregaaendes Søn, f. 1829,
uddannede sig som Billedhugger, blev 1861
Medlem af Kunstakademiet og 1874 titular Professor.
Hans Arbeider udmcrrter sig ved omhyggelig Ud
firelse og kunstnerisk Opfcttning. Blandt dem
bør nævnes hans kolossale Statue i Kjøbenhavn
af Nils Juel samt hans Holbergsstatue. Som
Portrætbilledhugger har han vundet stor Anseelse
og har leveret en Mængde Portrætbuster, deraf
ca. 50 i Marmor.
Steiner, Jakob, tysk Mathematiker, f. 1796,
d. 1863, blev 1825 Larer ved en teknisk Skole i
Berlin. Han har udgivet flere værdifulde
mathematiske Skrifter, hvoriblandt „Systematische
Entwickelung der Abhängigkeit geometrischer Gestalten“
og „Theorie der Kegelschnitte“.
Steinhauser, Karl, tysk Billedhugger, f. 1813,
d. 1879, studerede i Berlin og Rom og blev 1863
Direktør ved Billedhuggerakademiet i Karlsruhe.
Han har udført flere betydelige Verker, deriblandt
Statuer af Olbers, den hellige Ansgar og Goethe.
Steinheil, Karl August, tysk Fysiker og
Astronom, f. 1801, d. 1870, blev 1832 Professor i
Fysik og Mathematik i München og 1852 Medlem
af Ministeriet i Baiern. Paa Telegraflens Om
raade har han gjort flere vigtige Opdagelser, der
iblandt, at Jorden tan benyttes som ??steder for
den elektriske StiM fra Telegraf-Apparctterne, saa
ledes at der paa huer Linie kun udkrcrves en
enkelt Ledetraad, hvoraf igjen refulterer en vcrfent
lig Befparelfe i Anlcrgskapitalen.
Steinla, Moritz (egentl. Müller), tysk
Kobberstikker, f. 1791, d. 1858, uddannede sig i Italien
og blev senere Professor ved Kunstakademiet i
Dresden. Han har udført flere ypperlige
Kobberstik efter ældre Mestere som Tizian, Holbein og
Rafael, navnlig er hans Madonna Sistina berømt.
Steinle, Johann Eduard, tysk Maler, f. 1810,
blev 1850 Professor ved det Städelske Institut i
Frankfurt am Main. Hans Billeder, som
fornemmelig dreier sig om religiøse Emner,
udmærker sig ved fortræffelig Tegning og kunstnerisk
Udførelse. Blandt dem bør nævnes „Jomfru Marias
Besøg hos Elisabeth“ og „Jairi Datters
Opvækkelse“. Hans „Kristus paa Oliebjerget“ er
Altertavle i Vor Frelsers Kirke i Kristiania.
Steinmann, Peter Kristian, dansk General,
f. 1812, blev 1830 Artilleriløitnant, men gik
derpaa over til Generalstaben og blev ved den
slesvigske Krigs Udbrud 1848 Stabschef ved et af
Hærkorpserne og forfremmedes til Generalmajor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
