Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rettelser og Tillæg - Lie, Marius Sofus - Lige Tal - Ligning - Liszt, F. - Merida - Mikligarðr - Minneapolis - Moster - Munk, Erik - Mursten - Nefrït - Nordenskiöldsfloden - Norge - Normand, Peder Olsen - Norsk Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1871). En Række ligeledes paa tysk udgivne
Arbeider over partielle Differentialligninqer af
1ste Orden (1872-77) offentliggjordes dels
som de to førstnævnte i Kristiania Videnskabsselskab,
dels i det af ham 1876 stiftede „Archiv for
Mathematik og Naturkundskab“, dels i „Göttinger
Nachrichten“ og i Clebsch’s „Mathematische
Annalen“. Videre to Rækker Afhandlinger om
„Berøringstransformationer“ og om
„Transformationsgrupper“ (1876—79), nye fundamentale
af ham indførte Begreber. I en stor Mængde
Afhandlinger har han gjort yderligere Anvendelse
af sine Theorier paa Fladestudiet m. m.,
hvoriblandt „Classification der Flächen nach der
Transformationsgruppe ihrer geodätischen Kurven“
(Universitetsprogram 1879) og en Række smukke
Arbeider over Minimalflader. — 1881 udgav han
i Forening med L. Sylow paa offentlig
Foranstaltning en ny Udgave af Abels Verker. — (Tilf.
II, S. 295, Sp. 1.)
Lige Tal (II Bd., S. 298, Sp. 1, Lin. 3),
istedenfor „hvilketsomhelst Tal“ læs:
hvilketsomhelst helt Tal.
Ligning (II Bd., S. 298, Sp. 2, Lin. 20 og
21), istedenfor „Saaledes er osv.“ læs: Saaledes
er x y ² = 4 af tredie, x ² + 2 x − 3 = 0 af
anden.
Liszt, F. (II., S. 312, Sp. 1), d. 1886.
Merida, Hovedstad i den mexikanske Stat
Yucatan (s. d.) — (Tilf. II, S. 465, Sp. 2.)
Mikligarðr, se Myklegaard. - (Tilf. II,
S. 484, Sp. 1.)
Minneapolis (II Bd., S. 491, Sp. 1), Lin.
4, læs: 160,000 (1887).
Moster (II., S. 530, Sp. 1), L. 4, „Haakon
Adelstensfostre“, læs: Olav Tryggvessøn.
Munk, Erik, se Syvaarskrig, den nordiske. —
(Tilf. II, S. 537, Sp. 1.)
Mursten, se Teglsten. — (Tilf. II, S. 543,
Sp. 1.)
Nefrït, en grøn, seig, serpentinlignende,
men haard Sten, som kjendtes og skattedes høit
allerede i Oldtiden. Den ansaaes for at besidde
visse hemmelighedsfulde lægende eller beskyttende
Egenskaber, hvorfor den anvendtes til Amuleter,
brugtes ellers baade til Prydelse og til Redskab
og Vaaben, og saaledes anvendes den endnu i
vore Dage blandt vilde Folkeslag. Man adskiller
for nøiere mineralogisk Undersøgelse flere Slags
af lignende Stene: den egentlige Nefrït, som
i kemisk Henseende staar nær Hornblende (s. d.)
Jadeït osv. Vakre Sager af disse forskjellige
Slags bringes nu navnlig fra Nyséland og Birma.
— (Istedenfor Art. II, S. 580, Sp. 1.)
Nordenskiöldsfloden, se Yukon. — (Tilf. II,
S. 610, Sp. 1.)
Norge (II., S. 615, Sp. 2), L. 24 fra o.,
„F.“, læs: m.
Normand, Peder Olsen Kjøbmand i
Fredrikshald, var ansat som Major ved Landfolket under
Svenskernes Angreb paa Byen 1658—59.
Han udmærkede sig ved Tapperhed og
Aarvaagenhed og bidrog væsentlig til, at Fienden blev slaaet
tilbage og Beleiringen hævet. Efter den sidste
Storm paa Byen, den 20de Februar 1659,
afbrændte Fienden Tistedalens Brug med sex
tusen Bord samt alt der oplagt Timmer. I dette
for Byen betydelige Tab tog Normand den største
Del (Se Huitfeldt.) — (Tilf. II. S. 662, Sp. 2).
Norsk Kunst. Med de ved Kristendommens
Indførelse i Norge opførte Kirkebygninger kan
norsk Kunst siges at tage sin Begyndelse. Det
var dog kun primitive Bygninger, uden
nogensomhelst kunstnerisk Udsmykning. Den første Kirke
opførtes af Olav Tryggvessøn 996 paa Øen Moster
i Søndre Bergenhus Amt, og eftersom
Kristendommen vandt Udbredelse tiltog ogsaa Bygningen
af Kirker; Olav den hellige skal endog have
bygget en i hvert Fylke. De var dels af Sten, dels
af Træ, eftersom Materialet var bekvemt
forhaanden. Det varede ikke længe, før man begyndte at
udsmykke Kirkerne med forskjellige Prydelser,
Billeder og Snitverk, og at opføre dem i en vis Stil,
i de første Aarhundreder efter Kristendommens
Indførelse fornemmelig den romanske (se
Bygningskunsten I, S. 253, Sp. 2); dog var det
kunstneriske endnu meget ufuldkomment. En af
de tidligste Former fremtræder i Stavekirkerne,
der var eiendommelige for Norge, og af hvilke
endnu ca. 30 er tilbage, hvoraf den i Borgund
(s. d.) er fra det 12te Aarh.; de var enslags
Efterligning af den romerske Basilika, og efter
Folkesagnet var de fra først af opførte af italienske
Bygmestre; imidlertid var disse Stavekirker med
sine steilt opadstigende Spaantage, der taarnede sig
op i flere Afsatser, og sine smaa Lyshuller vidt
forskjellige fra den lyse og luftige romerske Basilika
(s. d.). At Kunstsansen i Norge allerede paa denne
Tid ikke har været ubetydelig, viser de med
fantastiske Ornamenter bedækkede Dørplanker,
Søilehoveder og Dørstolper. I det 13de og 14de Aarh.
opførtes flere Kirker i Spidsbuestil, deriblandt Koret
i Stavanger Kirke samt Ottekanten i Koret i
Trondhjems Domkirke og i nogle Smaakirker.
Trondhjems Domkirke (s. d.) repræsenterer dog denne
Stil i dens skjønneste Form. „Den viser en
Mester, som har givet det fremmede Indtryk et
Strøg af digterisk Følelse, der synes udsprungen
af den hjemlige oldnorske Poesis Grund“.
Saavel af dette Bygverk som af andre, der mere eller
mindre fuldkommen er bevarede til vor Tid, maa
det antages, at Norge i Middelalderen ikke har havt
nogen national udpræget Bygningsstil, men har
optaget fremmede Kunstformer, som da er blevne mere
eller mindre tillempede. Efter Reformationens
Indførelse var det en længere Tid saagodtsom forbi med
den kunstneriske Udvikling; kun Træskjæringen med
sine Snirkler og Sammenslyngninger, blandede
med Plante- og Dyreformer, vedligeholdt sig og
blev Udtryk for Folkets kunstneriske Trang.
Gjenfødelsen af Oldtidens ædle Kunst
(Renaissancen, s. d.) havde ogsaa Indflydelse paa Norge,
men faldt desværre sammen med Norges dybeste
Ydmygelsestid og viste derfor sin Indflydelse kun
i mindre Verker som Altere og andre
Kirkegjenstande. Men om nogen egentlig norsk Kunst
vnr der dog i lange Tider ikke Tale. Først med
Oprettelsen af Kristiania Tegne- og Kunstskole
1818 begyndte den nationale Kunst at dæmre;
blandt dem, som særlig har Fortjenester af Skolen,
bør nævnes Maleren Flintoe, der var Lærer
ved den. Det varede dog ca. 20 Aar, inden den
vaagnede Kunstsans gav Kunsten et større
Opsving; Landskabsmalerne Dahl og Fearnley
og Portrætmaleren Görbitz var i denne Periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
