Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup
592
—1644). Dette parlamentariske Nederlag vakte nu saavel inden Regje
ringen som inden Storthingets Venstrekredse og ud over Landet Spørgs
maalet om de parlamentariske Følger. Allerede en af de sidste Dage af
Juni anmeldte 3tat3raad Astrup, at han vilde træde ud af Regjeringen,
saafremt ikke Kirkelovsforslagets egentlige Ophavsmand Jakob Sverdrup
frivillig vilde træde tilbage, og til Astrup sluttede sig kort Tid efter Arc
tander, medens paa den anden Side Landsvenstreforeningen i sit Re
pra:3en!antms6e i Trondhjem den 14 Juli gjorde «Hævdelsen af den
parlamentariske Statsskik og Kravet paa dens Gjennemførelse» til Partiets
nærmeste Opgave og Merkesag. Efter Sommerferiernes Udløb samledes
den hele Regjering, ogsaa Statsraadsafdelingen i Stockholm, i Begyndelsen
af Oktober i Kristiania til Overlægning om Stillingen. Til Kravet fra de
to nævnte Ministre om parlamentariske Følger for Regjeringens Sammen
sætning af Odelsthingsbeslutningen den 25 Juni sluttede sig nu ogsaa
Statsraad Kildal, der tidligere havde tilhørt Afdelingen i Stockholm. Da
de ikke fik Medhold i sin Opfatning hos Statsministeren og sine Kolleger,
indgav de tre Statsraader den 13 Oktbr. sine Afskedsansøgninger. I An
ledning af Ministerkrisen ankom nu Kongen til Kristiania, og i Statsraad
den 20 Oktbr. blev de nævnte Afskedsansøgninger officielt indleveret og be
handlet. Imidlertid var der mellem Regjeringens Medlemmer efter Forslag
af Sverdrup bleven sluttet og i Statsraadskonferance den 20 Oktbr. vedtaget
en af Sv. redigeret kollegial Overenskomst (trykt bl. a. i Morgbl. 1888,
No. 98) om, at hvad enten Sagen indbragtes for Storthinget 1888 af en Re
præsentant eller af Regjeringen selv, saa skulde de enkelte Medlemmer af
denne og særlig de tre faa Adgang til der at redegjøre for sin parlamenta
riske Stilling. Kongen henstillede efter dette til de nævnte tre Statsraader
at forblive i sine Stillinger indtil videre, hvortil disse under den nævnte
Forudsætning erklærede sig villige. Da efter Storthingets Sammen
træden i 1888 Overenskomsten af 20 Oktbr. 1887 blev bragt i Stats
ministerens Erindring ved Henvendelse til ham den 6 Februar 1888, blev
Overenskomstens Indkold bestridt og de tre Herrers Ret til at forklare
sig for Storthinget benegtet ligesaavel som deres Adgang til nu at forlange
sin Afsked paa samme Grund som i Oktbr. 1887. I Statsraad hos Kongen
den 17 Februar 1888 blev Sagen paany bragt frem under Behandlingen
af Spørgsmaalet om Regjeringens Besvarelse af en af Repræsentanten
W. Konow, 3. 8., til den følgende Dag i 3toltkinget anmeldt Fore
spørgsel om Ministeriets Forhold til Parlamentarismen. Da Regjeringens
Flertal besluttede, at denne Interpellation ikke skulde besvares og da det
fremdeles — dog mod Richters, Blix’s og Sørenssens Opfatning — blev for
ment de tre Statsraader Adgang til at fremholde sin Opfatning for Storthinget,
androg Arctander, Astrup og Kildal om Afgjørelse af sine siden Oktbr.
1887 hvilende Afskedsansøgninger, som derpaa i samme Statsraadsmøde
indvilgedes af Kongen. (Sth. Forh. 1888, Dok. No. 18 og Sth.-Tid. 1888,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
