Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Første stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
færdig inden de spaserende begyndte å fylde parken. Det var
også så meget som avhang av denne avhandling om den filo-
sotiske erkjendelse, kanske flere menneskers lykke, ingen kunde
vite det. Jeg sa til mig selv at den kanske vilde bli til stor
hjælp for mange unge mennesker. Ret betænkt vilde jeg ikke
forgripe mig på Kant; jeg kunde jo undgå det, jeg behøvet
bare å gjøre en umærkelig bøining når jeg kom til spørsmålet
tid og rum; men Renan vilde jeg ikke svare for, gamle sogne-
præst Renan .... Under alle omstændigheter gjaldt det å
gjøre en artikel på så og så mange spalter; den ubetalte husleie,
værtindens lange blik om morgningen når jeg traf hende i trap-
perne, pinte mig hele dagen og dukket frem igjen endog i
mine glade stunder når jeg ellers ikke hadde en mørk tanke.
Dette måtte jeg ha en ende på. Jeg gik hurtig ut av parken
for å hente min blyant hos pantelåneren.
Da jeg kom ned i Slotsbakken indhentet jeg to damer som
Jeg gik forbi. Idet jeg passerte dem streifet jeg den enes ærme,
jeg så op, hun hadde et fyldig, litt blekt ansigt. Med ett blusser
hun og blir forunderlig vakker, jeg vet ikke hvorfor, kanske av
et ord hun hører av en forbigående, kanske bare av en stille
tanke hos hende selv. Eller skulde det være fordi jeg hadde
berørt hendes arm? Det høye bryst bølger hæftig nogen gan-
ger og hun klæmmer hånden hårdt om parasolskaftet. Hvad
gik av hende?
Jeg stanset og lot hende komme foran mig igjen, jeg kunde
ikke i øieblikket gå videre, det hele forekom mig så besyn-
derlig. Jeg var i et pirrelig lune, ærgerlig på mig selv for hæn-
delsen med blyanten og i høi grad ophidset av al den mat jeg
hadde nytt på tom mave. Med en gang tar min tanke ved et
lunefuldt indfald en mærkelig retning, jeg føler mig grepen
av en sælsom lyst til å gjøre denne dame rædd, følge efter
hende og fortrædige hende på en eller anden måte. Jeg ind-
henter hende atter og går hende forbi, vender mig pludselig
om og møter hende ansigt til ansigt for å iagtta hende. Jeg
står og ser hende ind i øinene og hitter på stedet et navn
som jeg aldrig hadde hørt, et navn med en glidende, nervøs
lyd: Ylajali. Da hun var kommet mig nær nok retter jeg mig
iveiret og sier indtrængende:
De mister Deres bok, frøken.
Jeg kunde høre hvor mit hjærte slog hørlig da jeg sa det.
Min bok? spør hun sin ledsakerinde. Og hun går videre.
Min ondskapsfuldhet tiltok og jeg fulgte efter damen. Jeg
var mig i øieblikket fuldt bevisst at jeg begik gale streker, uten
at jeg kunde gjøre noget ved det; min forvirrede tilstand løp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
