Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Første stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
av med mig og gav mig de mest forrykte indskytelser som jeg
lystret efter tur. Det nyttet ikke hvor meget jeg sa til mig selv
at jeg bar mig idiotisk ad, jeg gjorde de dummeste grimaser
bak damens ryg og jeg hostet rasende nogen ganger idet jeg
passerte hende. Således vandrende ganske sagte fremover altid i
nogen skridts forsprang, følte jeg hendes øine i min ryg og jeg
dukket mig uvilkårlig ned av skam over å ha været hende til
plage. Litt efter litt fik jeg en forunderlig fornemmelse av å
være langt borte, andre steder henne, jeg hadde halvt ubestemt
følelsen av at det ikke var mig som gik der på stenfliserne og
dukket mig ned.
Nogen minutter efter er damen kommet til Paschas boklade,
jeg har allerede stanset ved det første vindu og idet hun går
forbi mig træder jeg frem og gjentar:
De mister Deres bok, frøken.
Nei hvad for en bok? sier hun i angst. Kan du forstå hvad
det er for en bok han taler om?
Og hun stanser. Jeg gotter mig grusomt over hendes for-
virring, denne rådvildhet i hendes øine henrykker mig. Hendes
tanke kan ikke fatte min lille desperate tiltale; hun har slet
ingen bok med, ikke et eneste blad av en bok, og allikevel
leter hun i sine lommer, ser sig gjentagne ganger ind i hæn-
derne, vender hodet og undersøker gaten bak sig, anstrænger
sin lille ømtålige hjærne til det ytterste, for å finde ut hvad
det er for en bok jeg taler om. Hendes ansigt skifter farve,
har snart det ene, snart det andet udtryk, og hun ånder hørlig;
selv knapperne i hendes kjole synes å stirre på mig som en
række forfærdede øine.
Bry dig ikke om ham, sier hendes ledsakerske og trækker
hende i armen; han er jo fuld; kan du ikke se at manden er
fuld!
Så fremmed som jeg i dette øieblik var for mig selv, så fuld-
stændig et bytte for usynlige indflytelser, foregik intet omkring
mig uten at jeg la mærke til det. En stor brun hund sprang
tværs over gaten, henimot lunden og ned til tivoli; den hadde
et smalt halsbånd av nysølv. Høiere op i gaten åpnedes et
vindu i anden etage og en pike la seg ut av det med op-
brættede ærmer og gav sig til å pusse ruterne på yttersiden.
Intet undgik min opmærksomhet, jeg var klar og åndsnær-
værende, alle ting strømmet ind på mig med en skinnende
tydelighet som om det pludselig var blit et stærkt lys omkring
mig. Damerne foran mig hadde begge en blå fuglevinge i
hatten og et skotsk silkebånd om halsen. Det faldt mig ind
at de var søstre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
