Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Tredje stykke - Fjerde stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
later det være for ikke å forskrække Dem, jeg nikker bare og
ser ditbort, således! Og De forstår meget godt hvad for en
rose jeg mener, men De vil ikke tillate mig å knæle der; De
er rædd for mig og tør ikke komme mig nær. Jeg begriper
ikke at De kan bringe over Deres hjærte å kalde mig gal.
Ikke sandt, De tror det heller ikke længer? Det var engang i
sommer, for længe siden, da var jeg gal; jeg arbeidet for hårdt
og glemte å gå til middags i ret tid når jeg hadde meget å
tænke på. Det hændte dag efter dag; jeg burde ha husket det,
men jeg glemte det stadig væk. Ved Gud i himlen, det er sandt!
Gud late mig aldrig komme levende fra dette sted hvis jeg
lyver! Der kan De se, De gjør mig uret. Det var ikke av trang
jeg gjorde det; jeg har kredit, stor kredit, hos Ingebret og
Gravesen; jeg gik også ofte med mange penger i lommen og
kjøpte allikevel ikke mat fordi jeg glemte det. Hører De der!
De sier ikke noget, De svarer ikke, De går aldeles ikke bort
fra kaminen, De står bare og venter på at jeg skal gå....
Hun kom hurtig bortimot mig og rakte sin hånd frem. Jeg
så fuld av mistro på hende. Gjorde hun det også med noget
let hjærte? Eller gjorde hun det bare for å bli av med mig?
Hun la sin arm om min hals, hun hadde tårer i øinene. Jeg
stod bare og så på hende. Hun rakte sin mund frem; jeg
kunde ikke tro hende, det var ganske bestemt et offer hun
bragte, et middel til å få en ende på det.
Hun sa noget, det lød for mig som: Jeg er glad i Dem allike-
vell Hun sa det meget lavt og utydelig, kanske hørte jeg ikke
rigtig, hun sa kanske ikke just de ord; men hun kastet sig
hæftig om min hals, holdt begge armene om min hals en
liten stund, strakte sig endog på tærne for å række godt op
og stod således.
Jeg var rædd for at hun tvang sig selv til å vise denne ømhet,
jeg sa bare:
Hvor De er deilig nul
Mere sa jeg ikke. Jeg trådte tilbake, støtte til døren og gik
baklængs ut. Og hun stod igjen derinde.
FJERDE STYKKE
Vinteren var kommet, en rå og våt vinter næsten uten sne,
en tåket og mørk evigvarende nat uten et eneste friskt vind-
støt så lang som uken var. Gassen brændte næsten hele dagen
i gaterne og folk støtte allikevel på hverandre i tåken. Alle
lyder, kirkeklokkernes klang, bjælderne fra droschehestene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
