Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Fjerde stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
det værste nar av al nøkkelost .... Nei sæt mig på noget spise-
lig! sa jeg, sæt mig om du vil på fem sekstendele godt meieri-
smør! Det er en anden sak!
Jeg lo hektisk av mine egne pussigheter og fandt dem såre
morsomme. Det var virkelig ingenting som feilet mig mere,
jeg var vel bevaret.
Min munterhet steg efterhvert som jeg drev om der på
gulvet og samtalte med mig selv; jeg lo høit og følte mig
voldsomt glad. Det var virkelig også som om jeg bare be-
høvet denne lille glade stund, dette øieblik av egentlig lys
henrykkelse uten sorger til nogen kant, for å få mit hode i
arbeidsdygtig stand. Jeg satte mig ind til bordet og gav mig
til å sysle med min allegori. Og det gik meget godt, bedre
end på lange tider; det gik ikke hurtig; men jeg syntes at
det lille jeg fik til blev aldeles utmærket. Jeg arbeidet også
en times tid uten å bli træt.
Så sitter jeg just på et meget viktig punkt i denne allegori
om en ildebrand i en boklade; det forekom mig så vigtig
at alt det øvrige jeg hadde skrevet var for intet å regne mot
dette punkt. Jeg vilde netop forme rigtig dypsindig den tanke
at det ikke var bøker som brændte, det var hjærner, menneske-
hjærner, og jeg vilde lage en ren Bartolomæusnat av disse bræn-
dende hjærner. Da blev med en gang min dør åpnet med me-
gen hast og min værtinde kom seilende ind. Hun kom midt
ind i værelset, hun stanset ikke engang på dørstokken.
Jeg gav et lite hæst rop; det var virkelig som om jeg hadde
fåt et slag.
Hvad? sa hun. Jeg synes De sa noget? Vi har fåt en reisende
og vi må ha dette værelse til ham; De får ligge nede hos os
inat; ja De skal få egen seng der også. Og før hun hadde fåt
mit svar begyndte hun uten videre å samle sammen mine
papirer på bordet og bringe uorden i dem.
Min glade stemning var blåst bort, jeg var sint og fortvilet
og reiste mig straks. Jeg lot hende rydde bordet og sa ingen-
ting; jeg mælte ikke et ord. Og hun gav mig alle papirerne i
min hånd.
Det var intet andet for mig å gjøre, jeg måtte forlate værel-
set. Nu var også dette dyrebare øieblik spoleret! Jeg møtte
den nye reisende allerede i trappen, en ung mand med store
blå ankertegninger på håndbakerne; bakefter ham fulgte en
sjauer med en skibskiste på akslen. Den fremmede var visst
en sjømand, altså bare en tilfældig reisende for natten; han
skulde nok ikke opta mit værelse i nogen længere tid. Kan-
ske kunde jeg også være heldig imorgen når manden var reist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
