Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
ser på det. Således! Og nu indestår jeg Dem for at De allikevel
skal drikke Deres glas like til bunden. Ja det skal De.
Minutten sprang op. Han skalv synlig, hans grå hår var
igjen faldt ned i panden og han stirret fuldmægtigen like ind
i ansigtet. Dette varte nogen sekunder.
Nei det er formeget, det er formeget! roper endog bonde-
konen. Gjør det ikke! Hahaha. Gud bevare mig for Dere!
De vil altså ikke? De vægrer Dem? spør fuldmægtigen. Han
reiser sig op han også og blir stående.
Minutten gjorde en anstrængelse for å tale, men kom ikke
frem med et ord. Allesammen så på ham.
Da reiser pludselig Nagel sig op fra sitt bord ved vinduet,
lægger avisen ned og går tværsover gulvet. Han forhaster
sig ikke og gjør ingen støi, men allikevel tiltrak han sig alles
opmærksomhet. Han stanser ved Minutten, lægger sin hånd
på hans aksel og sier med høi, klar røst:
Hvis De vil ta Deres glas og slå det i hodet på den hvalp
dér så gir jeg Dem kontant en tikrone og redder Dem fra
alle mulige følger. Han pekte ret på fuldmægtigens ansigt
og gjentok: Jeg mener den hvalp dér.
Det blev med ett aldeles stille. Minutten så skrækslagen fra
den ene til den andre og sa: Men .... Nei men ....? Længer
kom han ikke, men dette gjentok han gang på gang med
dirrende røst og som om det var et spørsmål. Ingen anden sa
noget. Fuldmægtigen trådte fortumlet et skridt tilbake og fandt
sin stol; han var blit ganske hvit i ansigtet og sa ikke noget
han heller. Hans mund stod åpen.
Jeg gjentar, vedblev Nagel høit og langsomt, at jeg gir Dem
en tikrone for å slå Deres glas i den hvalps hode. Jeg holder pen-
gene her i hånden. De skal heller ikke være rædd for følgerne.
Og Nagel holdt virkelig en tikrone frem og lot Minutten se den.
Men Minutten bar sig besynderlig ad. Han stak med en
gang av til en krok av kaféen, løp med sine små forvredne
skridt til denne krok og satte sig der uten å svare. Han sat
med lutende hode og skulet til alle sider idet han flere ganger
trak knærne op under sig som i angst.
Nu gik døren op og værten kom tilbake. Han begyndte å
pusle med sine egne saker borte ved disken og gav ikke agt
på hvad som passerte omkring ham. Først da fuldmægtigen
pludselig sprang i veiret og løftet begge armene op med et
rasende, næsten tyst rop foran Nagel blev værten opmærksom
og spurte:
Hvad i alverden ....?
Men ingen svarte noget. Fuldmægtigen slog to ganger vildt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
