Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Har De tænkt på mig? Virkelig? Men jeg har vel tænkt meget,
meget mere på Dem. Jeg visste om Dem allerede før jeg kom,
jeg hørte Deres navn ombord i dampskibet, det var ved et til-
fælde jeg kom til å få høre det; jeg lyttet til en samtale. Og
jeg kom iland her den 12te juni. Den 12te juni ...
Jaså, netop den 12te juni!
Ja. Og byen flaget og jeg syntes det var en slik bedårende
liten by, derfor gik jeg iland her. Og straks hørte jeg mere om
Dem.
Hun smilte og spurte:
Ja det var vel av Minutten De hørte det?
Nei. Jeg hørte at alle var glade i Dem, alle folk, og at alle
beundret Dem .... Og Nagel husket pludselig på teologen
Karlsen som endog hadde endt sit liv for hendes skyld.
Si mig, sa hun, De mente vel hvad De sa om sjøofficererne?
Ja? Hvorfor det?
Jo, for så er vi enige.
Hvorfor skulde jeg ikke mene det? Jeg sværmer for dem og
har altid gjort det, jeg beundrer deres frie liv, deres uniformer,
deres friskhet og uforfærdethet; størsteparten er også overor-
dentlig behagelige mennesker.
Men nu taler vi om Dem. Hvad har De utestående med fuld-
mægtig Reinert?
Ingenting. Med fuldmægtig Reinert, sier De?
Igåraftes bad De ham om forlatelse for noget og i hele aften
har De næsten ikke talt et ord med ham. Pleier De da å for-
nærme alle folk og så bakefter gjøre undskyldning?
Han lo og så ned i veien.
Sandheten er den, svarte han, at det var meget urigtig av mig
å fornærme fuldmægtigen. Men jeg er aldeles viss på at det blir
godt igjen når jeg får talt med ham engang. Jeg er litt hastig,
litt drøi, det hele kom av at han skubbet til mig idet han kom
ind gjennem en dør. En bagatel altså, en uagtsomhet fra hans
side; men jeg springer straks op som en dåre og gir ham et
par klængenavne, truer ham med en seidel under næsen og sætter
en bule i hans hat. Så gik han jo; som dannet menneske måtte
han gå sin vei. Men bakefter angret jeg min opførsel jeg også
og jeg har bestemt mig til å gjøre det godt igjen. Naturligvis,
litt kunde jo også jeg være å undskylde, jeg var nervøs den
dag og hadde hat et par ærgrelser. Men det vet jo ingen om,
slikt noget kan man ikke fortælle, og så får jeg heller ta hele
skylden.
Han hadde talt uten å betænke sig videre, fullkommen op-
rigtig, som om han vilde yde retfærdighet til begge sider. Heller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
