Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Men hun svarte bare:
Kan du se byen?
Nei, svarte jeg, jeg kan ikke se byen. Kan du?
Reis dig og lat os gå længer, sa hun. Atter ledte hun mig. Jeg
stanset igjen og tok hende ind til mit bryst og jeg sa:
Hvor du gjør mig glad i dig, hvor du fylder mig med lykke!
Og hun skalv også i mine armer, men hun sa allikevel:
Nu må jeg vende om. Du kan vel se byen?
Ja, svarte jeg, det kan vel også du?
Nei, svarte hun.
Hvorfor ikke? spurte jeg.
Hun trak sig tilbake fra mig og så på mig med store øine,
og inden hun gik bøiet hun sig dypt for mig til farvel. Da hun
var kommet et par skridt bort vendte hun sig endnu en gang
om og så på mig.
Men da så jeg at også hendes øine var blinde ....
Nu går det en tid av tolv timer som jeg ikke kan gjøre rede
for og som er blit borte for mig. Jeg vet ikke hvor de er blit
av; men jeg har banket mig i hodet og sagt: Det er tolv timer
det gjælder, de må være herinde et sted, de har bare forstukket
sig og jeg må finde dem. Men jeg har ikke fundet dem ....
Det er igjen kveld, mørk, mild høstkvæld. Jeg sitter på mit
værelse og holder en bok i hånden. Jeg ser nedover mine ben,
de er litt våte endnu; jeg ser på mit håndledd og det er en
stump sort bånd bundet om det. Det har altsammen sin rig-
tighet.
Jeg ringer på piken og spør om det står et tårn i nærheten,
et sted borte i skogen, et sort, ottekantet tårn? — Piken nikker
og sier: Ja det er et tårn. — Og bor det også mennesker der?
— Ja det bor en mand der; men han er syk, han er besat; man
kalder ham lyktemanden. Og lyktemanden har en datter og
hun bor også i tårnet; ellers er det ingen som bor der. — Godt,
godnat!
Så går jeg tilsengs.
Og tidlig den næste morgen begir jeg mig ut i skogen. Jeg
vandrer den samme sti og ser de samme trær og jeg finder også
tårnet. Jeg nærmer mig porten og ser et syn som får mit hjærte
til å stanse: På jorden ligger den blinde pike, knust av et fald,
død, aldeles sønderreven. Der ligger hun og gaper med sin mund
og solen skinner på hendes røde hår. Og oppe på tårnets tak-
kant flager endnu en trevl av hendes kjole som er blit hængende
tilbake; men nede på grusgangen går den lille mand, farn, og
ser på liket. Hans bryst krymper sig i krampe og han hyler høit;
men han vet intet andet å gjøre end å gå rundt omkring liket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
