Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
og se på det og hyle. Da han fik øie på mig skalv jeg for hans
gruelige blik og jeg flygtet skrækslagen ind til byen. Jeg så ham
heller aldrig mere ....
Dette var mit æventyr.
Det blev en lang stilhet. Dagny gik og så ned i veien og gik
så overmåte sagte. Endelig sa hun:
Ja Gud, for et underlig æventyr!
Så indtrådte stilhet påny og Nagel forsøkte et par ganger
å bryte den med en bemærkning om den dype fred i skogen.
Kan De kjende hvor skogen dufter netop her? Kjære, lat os
sætte os litt!
Hun satte sig, endnu stille, endnu tankefuld, og han satte sig
foran hende.
Han følte sig forpligtet til å prate hende munter igjen. Det
var jo egentlig ikke noget sørgmodig æventyr, det var et lystig
æventyr. Pyt! Nei i Indien — i Indien der var æventyrene noget
andet, de tok veiret fra en og gjennemisnet en av rædsel. Det
var to sorter av indiske æventyr: de overjordisk herlige om dia-
manthuler, prinser fra bergene, fristende skjønheter fra havet,
ånder fra jorden og luften, perlepaladser, slotte i vesterled,
flyvende hester, skoger av sølv og guld. Andre beskrev med for-
kjærlighet det mystiske, det store og sære og vidunderlige; over-
hodet fandtes ikke østerlændingernes make til å utruge kolos-
sale vildfarelser, feberfostre av steilende hjærner. Deres liv var
henlevet i en æventyrverden fra den første begyndelse av og de
talte like så let om de vilde fepaladser bak bergene som om den
stumme vældige i skyen, den store magt som pusler om der oppe
i rummet og tygger stjærner. Men alt dette kom av at disse men-
nesker levet under en anden sol og åt frugt istedetfor bif.
Dagny spurte:
Men har vi ikke selv utmærkede æventyr?
Vidunderlige. Bare av en anden sort. Vi hadde ikke begrep
om en sol som kunde lyse og brænde til urimelighet. Vore
huldreæventyr holdt sig til jorden, holdt sig under jorden, de
var fostre av en skindbukset fantasi, utruget i mørke vinter-
nætter i stokhytter med ljorer 1 taket. Hadde hun nogensinde
læst Tusen og en nats æventyr? Disse æventyr fra Gudbrands-
dalen, denne såre bondefulde poesi, denne fantasi tilfots, den
hørte os til, det var vor ånd. Vi grøsset ikke ved vore æventyr,
de var lune og pussige, vi lo av dem. Vor helt var ikke en pragt-
fuld prins, men en snedig klokker. Hvadbehager? Nå ja, æven-
tyrene fra Nordland, var det ikke likeens med dem? Hvad
hadde vi formådd å gjøre ut av havets mystiske og rå deilighet?
Bare en slik nordlandsjægt vilde være en fabelbåt, en åndernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
