Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Ingen berget noget, kapteinen kom iland uten lue, vi var alle
like blanke.
Fik du ikke tid til å stikke til dig pengene dine heller.
Hvad for penger? Jeg hadde ingen penger mere, jeg hadde
kjøpt dem bort i guld og ædelstener, ti store kasser —
Fem, sa du.
Fem? Ja men har du da glemt at jeg hadde fem til? Og det
var endda større kasser, de stod bare på et andet sted ombord.
Jeg skulde mene det! Og i den ene av de store kasserne hadde
jeg forresten også forvaret en hel del pengesedler — tilbunds
altsammen!
Edevart trodde vel ikke alt han hørte, men han vilde vise sin
medfølelse og vagget sørgmodig på hodet.
Ja har du hørt maken! utbrøt August. Men nu tror du kanske
at jeg hadde assureret og fik mine ti tusen daler på et bret da
jeg kom hjem? Sa jeg det så vilde jeg sitte her på stolen og lyve.
Jeg var en idiot og assurerte ikke, jeg var en tosk og en skurk
imot mig selv, tvi! spyttet August og foraktet sig og skjeldte
sig ut, det var som om han snudde ryggen til sig selv og gik. —
End om jeg hadde assureret? Så kunde jo himlen ha faldt ned
på os, men jeg hadde fåt pengene når jeg kom hjem. Nu stolte
jeg på Guds lykke og hadde ærlige varer i kasserne og store
værdier, men så sendte han veir og hav på os.
Var det sånt overhændig veir?
Pyt! blåste August. Jeg har været med i værre veir, men det
var retskaffent, men du kan aldrig snakke om det i et skithul
som Østerjøen. Barometret dat ret ned og hang akkurat som
en klokkeviser på sekstallet. Det var et godt varsku, og vi be-
gyndte også å surre klutene, men tror du vi fik litt tid og hen-
stand? Det var som når du overfalder nogen med et snigmord og
han ikke får tid til å snu sig. Orkan? Jeg blåser i en elendig
orkan, det gjør jeg, når han er på stort hav og jeg har en tæt
skute under sålene, for så blåser jeg i han. Men denne her! Og
da både fokkemasten og stormasten var væk på et minut så visste
vi at vi var dømte. Det har sig så med en orkan som kommer
helt nede fra sekstallet at han kommer med det samme, du kan
ikke tælle til fem eller ti før han er over dig, han hører just
ikke meget på den anden part hvad du vil si om det, og så gjør
han sig mørk som natten. Således er han og han er ikke til å
utgrunde og rette sig efter. Jomfru, give me a trifel more of
that meat! Hun skjønner engelsk. Jeg kan gjerne få i mig litt
mat, men det er bare bortkastet, det er det. Nei, ser du, ulykken
var at skuten var rotten. Hun hadde ingen hårde ting i vommen,
hun var lastet med rug og hun hadde ikke så godt som en spiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
