Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Nei, ser dokker, jeg var ikke den komlingen som dokker me-
ner, sa August. Når de ikke vilde tørne ut og gå med mig straks
så lå jeg hele natten og tænkte på det, og om morgningen viste
jeg dem rundt og rundt, men jeg viste dem ikke det rette ste-
det.
Det sier du ikke! lød det fra tilhørerne.
Sier jeg det ikke? Det var mit guld, jeg trængte ikke om å
strø det ut på alle andre. Nei tak! Kys mig imorgen!
Nogen i forsamlingen gav ham ret, de vilde ha handlet likeens,
men den utrættelige Teodor indvendte: Hvorfor varskudde du
så kapteienen?
August svarte alvorlig: Det var min plikt.
Lang taushet. Enhver sat og tænkte sit. Å så var det vel dér
August tok sin middel når han trængte den og var på knærne,
det forklarte at en forlist matros kunde reise med diamantlager
til Levanger marked! Den pokkers August, han hadde altså
dette sted på jordens rund hvor han gik og trådde i guld, det
var den skjære sandhet, han var kommet til å avsløre sig.
Men fandt du selv stedet igjen? spurte de.
Gruv ikke for det! svarte August.
Javel, den tifoldige pokkers August, han var ikke al der de
så ham. Allikevel efterlot ikke hans historie nogen absolut sik-
kerhet. Hadde han endda kunnet fremvise støvlerne! Hvor blev
det av støvlerne? spurte de.
Støvlerne? Dem fik kapteinen. Lat mig få de støvlerne, Au-
gust! sa han til mig på det engelske sprog.
Slit dem med helsen! svarte jeg likeens på engelsk. Men fra
den dag måtte jeg ikke ta min hånd i arbeidet ombord og jeg
spiste hvert mål ved kapteinens bord.
Lang taushet igjen, August selv var faldt i tanker og sat med
knepte hænder. Pludselig ristet han på hodet som overmandet
av sine erindringer og sa: Han solgte siden støvlerne i Sacra-
mento og fik en bråte penger for alt guldet som var på dem.
Det var noget til støvler, alle guldsmedene i byen måtte slå sig
sammen om å kjøpe dem.
Hvor det var henne i verden dette hændte? spurte de.
August så omkring på allesammen og spurte lurt tilbake:
Skulde dokker ha visst det?
Neivel, det var ikke å vente at han vilde utlevere denne hem-
melighet. Så kunde jo hvemsomhelst reise til stedet og trampe
i hans guld, så kunde ialfald Teodor bli fuld av havesyke og gi
sig på vei, den skarven.
Men, sa de, reiser du da dit medkvart eller har du ikke været
der siden?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
