Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
August: Jeg har været der en gang siden, og jeg reiser dit
når jeg trænger det. Men så skal dokker også ta med i regningen
at det er ikke å komme dit til hver eneste tid. For det er det
ikke. Det er ikke et land med almindelig gudfryktige og skikke-
lige mennesker som vi er, det yrer med manddrabere og udyr
i skogene og du går med livet i hænderne for hvert skridt. Det
er næsten ikke til å ta på tungen, men de har den vanen at når
de overfalder et kristent menneske så dræper de ham. Det er
ikke mere med det. Og bakefter så æter de ham.
Ælter de ham — manden!
Koker og æter ham.
Har du set det? spurte Teodor og reiste sig, det var som han
ikke hadde fred.
August: Siden du spør så har jeg set det, ja. En kamerat og
jeg gik iland fra skibet, vi lå og lastet med perler, og det var
palmer og fiken og alle slags frukter rundt omkring. Men omfor-
latelse, de vilde knep kameraten min, og det var mindst et dusin
om ham, mig rørte de ikke, for jeg stod med lad revolver. —
Hvad dokker vil? spurte kameraten min. — Qua, oua! svarte
de; og det betydde at de vilde dræpe ham. — Dokker er nogen
skarver og røvere, sa han, for han var ikke ræd dem, og en slog
han næsen ind i hodet på så det blev bare et hul, det stod jeg
og så på. Men det var intet andet end som overmakten, de dun-
dret ham i hodet med håndspaker, og det hjalp ikke at han for-
klarte dem at de var overfaldsmænd og svin. Så skjøt jeg en av
dem. Men det brydde de sig ikke om for det var så mange igjen.
Kameraten han ropte til mig at de slog hårdt, det gjorde ondt,
skrek han, og så skjøt jeg en til, men nu fik de ham under sig
på marken og jeg torde ikke skyte mere for ikke å dræpe
ham også. En stund efter var han død. Da danset de vilde og
bykset og hoppet av glæde, og jeg berget mig ene og alene ved å
gå baklængs og holde revolverpipen imot dem like til jeg kom
ombord. Men så gik vi fraborde alle mand med våben og et for-
færdelig raseri og overfaldt leiren til de vilde. Men da var det
forsent, de hadde alt delt op kameraten vores og hadde ham i
gryten.
Tilhørerne skalv, den gamle far spurte urolig: Men skjøt du
dem, August? Du skjøt dem vel ikke?
August: Hvad skulde jeg gjøre med slike vilde? Det var hed-
ninger. ER
Jaja, sa husfarn, men de hadde nu en udødelig sjæl.
Sjøl veit han ka de har — det vet ikke jeg. Men så forresten
så skjøt jeg dem ikke ihjæl, men bare i hænderne og fingrene
og føtterne, så de hadde ikke noget å klage på.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
