Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Det skal du ikke bry dig om, sa hun raskt. Det er bare i ung-
dommen at det betyr noget galt, for så kan det bli tæring. Hvor-
ledes har du fåt det?
Ja — kastet på mig — jeg vet ikke —
Endda bedre syntes hun å kjende ham igjen og sa: Jeg har
hørt at du gik og blev døpt opigjen i en stor foss og at du blev
så overhændig forkjølet.
Ja, sa han, det var jo det gale at jeg ikke gjorde det på Java
eller i et andet varmt land.
Det gale var vel heller at du i det hele tat gjorde det. Var du
ikke døpt før i den kristelige tro? spurte hun.
Jo. Men dette var omdøpning i ekte, rindende vand.
Ja er ikke du et fjæs som kan finde på slikt!
Det var en evangelist som var så efter mig.
End så? Jeg skulde bra ha bryd mig om ham! Du kunde jo
ha strøket med?
Ja. Men han sa at fik han ikke døpe mig så kunde det være
det samme med de andre også.
Så gjæv var du!
Ja. Ser du, han fik taket på så mange av os syndere, og jeg
visste ikke hvorledes jeg skulde fare åt med mig selv, jeg blev så
religiøs.
Pauline smilte og sa: Blev du så religiøs, August.
Jeg hadde jo gåt og korset mig og læst Bibelen på russisk og
alt det. Men det er vel ikke andet end som hedensk trolskap og
frimureri. Hvad tror du, Pauline?
Det vet jeg ingenting om.
Nei. Men efter dåpen så var det at jeg kom til å gå bortpå
marken og se på nogen som sloss. Og det skulde jeg ikke ha
gjort, for det var desuten det elendigste slagsmål jeg hadde
set, og der blev jeg stående forlænge og fryse.
Ja hvorfor gik du dit? blåste Pauline.
Nei jeg vilde bare — ikke fordi at jeg hadde nogen lyst til å se
blod eller sånt — men det har du evig ret i at hvorfor gik jeg dit?
August var i tvil om hvorledes han skulde være til hende. Han
prøvet sig frem, religiøs var hun ikke, han valgte å snakke hende
efter munden. Hun syntes ellers ikke å bry sig større om det
han sa. Hun syntes nu å kjende ham igjen tilbunds, og hun
hadde bare et erend til ham.
Ja, August, jeg kommer nu fra Polden, sa hun.
Ja Polden! mumlet han. Jeg glemmer ikke Polden alt jeg
har vanket siden dagene mine der.
For når ikke du vilde komme til mig så måtte jeg komme til
dig.
13 — Hamsun: XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
