Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Som du ser, Pauline, så er jeg tilsengs og nedfor på alle
måter —
Vas! sa hun. Og nu har jeg net skrevet til sorenskriveren ifra
hotellet at jeg er kommet.
Nå. Til sorenskriveren. Jaja.
Hun tok op en pakke papirer av kåpelommen: Her er nu
regnskapet for hver smit og smule ifra du for ifra os. Mindes du
den morgningen?
Ja.
Han Edevartbror fulgte dig på veien, og du rømte. Men da
det lidde om fik vi kjendskap til at du slet ikke hadde været
nødt til å rømme, du hadde vundet en stor slump penger i et
lotteri og kunde gjøre ret og skjel til alle og endda ha storparten
tilovers. Men du spør ikke meget efter han Edevartbror. Han
satte livet til på å fare efter dig og nå dig igjen —
August: Jeg vet det.
Lånte postfæringen og seilte ut eneste mand og kom aldrig
igjen.
Jeg vet det.
Men jeg har betalt postbåten også av dine penger.
Hvad for penger? Jeg har ingen penger.
Vas! Således har jeg betalt den ene efter den andre for dig i
Polden og i Vesterålen, så du skylder ingen noget. Her er regn-
skapet! sa hun og slog på det.
Jeg vil ikke se noget regnskap.
Hnei! lo Pauline spotsk, det er heller ikke meningen. Efter-
som jeg forstår så skjønner du dig ikke på regnskaper nu mere
end før, det er i sorenskriverens og øvrighetens hænder jeg vil
lægge dem. For du er akkurat idag som du var for tyve år siden
at du ikke kan styre dine egne forretninger, men er som et
barn eller som en løs fugl.
Du har ret, Pauline, jeg vet ingen fugl som er så løs som jeg.
Og her er bankboken! sa hun og slog på den. Det er blit en
ordentlig sum penger på den boken i disse årene. Og pengene
vil du få i banken her eller i Bodø.
Hun nævnte ikke summen og han kunde ikke spørre, istedet
for sa han: Jeg forstår ikke at du kan snakke som du gjør,
Pauline. Jeg har ingen penger tilgode hos dig, du vet at jeg
gav dig alt jeg efterlot mig da jeg for fra Polden.
Pauline nikket: Ja det har du ikke uret i. Og derfor svarte
jeg også sorenskriveren som jeg gjorde at jeg visste ikke andet
end at pengene var mine, med to vidners navnetræk under. Jeg
syntes jo nemlig det var ørlite for flot av herremanden å skrive
og forlange pengene sendt istedet for å komme og hente dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
