Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
Det er sandt, jeg var for flot herremand.
For hvorledes kunde jeg vite at du var den du gav dig ut for?
Nei, medgav August og ristet på hodet.
Ikke for det, sa Pauline og vilde ha ende på det, jeg måtte jo
allikevel reise hit, for du kom ikke.
Jeg tænkte å få tid til det, og just nu skulde jeg ha kommet
dersom ikke —
Vas! Du har hat tid til det ifra i vår. Men nu er det ikke
mere med det, du skal få pengene! Hun pakket papirerne sam-
men og stak dem i kåpelommen igjen.
August vilde gjøre et siste spræl: Det er dine penger, Pauline.
Hun snøste kraftig: Hvad skal jeg med dem? Jeg trænger
dem ikke, det skal du ikke vøre å tro. Og han Joakimbror
trænger ingenting fra mig, han er enslig mand og har gården.
Det banket på døren og en pike fra kjøkkenet kom med et
bræt fuldt av kaffe og kaker.
Nei du store verden! utbrøt Pauline.
Fruen hørte at du hadde fremmede, Altmulig, sa piken.
Ja, og så meget til fremmed! understreket han.
Paulihe: Det vil jeg nu ikke si og kalde det for. Vi har været
kjendt fra barnsben og i Herrens mange år.
Ja nu må dokker værsågod! sa piken og gik.
Pauline stærkt oplivet: Det må jeg si, det er ikke småkårsfolk
her på stedet! Et slikt fat med kaker! Hun skjenkte kaffe til
dem begge og smakte på den straks, smattet og smilte: Og så en
slik kaffel Nei nu vil jeg benest ta av mig kåpen en liten stund
og slå mig til hos dig, August. Hvad var det hun kaldte dig —
Altmulig?
Ja. Efterdi jeg er altmuligmand i konsulens hus og på alle
enemerker.
Ja det var så meget til kaffe! sa hun og drak. Du har det
godt her?
Du gjør ikke å spørrel Fruen er som en søster for mig.
Jaja, jeg kan nu hilse dig fra Polden, sa hun. De fine husene,
som du og han Edevartbror satte op, de står der og pryder hele
veien nedover til naustene.
End fabriken? spurte han næppe hørlig.
Ja fabriken den står der også på den måten det er. Jeg har
prøvet å få den solgt for dig til enkvart, men det hænder sig
ikke.
Den er ikke min, sa August.
Nå. Men jeg har nu betalt tilbake alle aktierne av dine pen-
ger. Og jeg har betalt alle regningerne på stålbjelkerne og jern-
taket og cementen av dine penger. Så vet jeg ikke hvad som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
