Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
På sin side sat August der og hadde et bra blaf. Det hang
sammen med hans humør for dagen idag, det var lyst og op-
løftende, for nu gik det svært godt altsammen, en mængde pen-
ger ut og sau ind, det bedste håp om piken i Sørgrænden, alles
aktelse, klær med silkefor. Det var Ester han gjorde sig til for,
han vilde ikke ha rørt sin tunge for nogen anden, for ingen
anden kunde lytte som hun, ansiktet spændt, brystet fuldt. En
historie var en historie for hende, det var ikke til noget å over-
drive mindre og svække det mirakuløse, i stuerne i Polden
hadde de kjendskap til Bileals komet og piken som gik på sjøen.
Å, i de lange vinterkvelder, hvor stuerne i Polden da var fulde
av historier og viser og mystik —
Ja du har da set alverden, August! sa fru Lund. Det er trøi-
somt å høre på dig. Jeg mindes dig fra hjemme i Polden hvor
meget du balet med og satte i verk og fik utrettet.
Polden? sa August. Nei det var ikke noget. Men det var skröt
at han sakføreren her blev så medfaren på forstanden, han var
åt mig om å gå i kompani med ham om en bank. Det kunde ha
været noget for mig som var så vel kjendt med slikt.
Ja men, August, du har jo alt så meget før mellem hænderne.
Jeg skjønner ikke at du greier det.
Det er vanen, sa han.
De sat nu der bare to-eine og hadde ingen å vare sig for. Fruen
begyndte straks å bli pratsom. Hun hadde så langtifra ikke noget
å klage på, men det var nu så at August var så god å snakke
med, og de var gamle kjendinger.
Ja nu går det vel bare godt med Dokker fremdeles? sa han.
Ja det var ikke å si andet, svarte fruen. Akkurat så nydelig
og utmerket som da han kom hjem den gangen, det var det
ikke mere. Men det kunde hun ikke vente.
August mente å forstå på tonen at den store glæde og forel-
skelse var kjølnet endel, hvad det nu kom av. Han sa: Doktoren
har fåt motorcykel, hørte jeg?
Ja det forstår sig. Men det var noget så underlig, det fulgte
likesom ikke nogen velsignelse i huset med den. Og således var
det nu mere og mere med altsammen. Han snakket nu aldrig
om skavanken sin, at det var rart hun vilde ha ham som gik
med et stenøie i hodet. Men så kunde jo heller ikke hun få sagt
mere at hun vilde ha ham om han så var blind. Nei han var
blit vant til det nu og regnet sig for like så fuldkommen som
før.
Ja er det ikke akkurat såledesen at det går! sa August for å
si noget.
Nu hadde han fåt motorcykel ja, og han vilde at hun skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
