Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
Var de ikke flinke her? spurte apotekeren.
Åjo, især i begyndelsen. Og nu slår de sandelig på at de vil
hit igjen.
Hit? Hvad skal de her mere?
Uthuset, sa fruen.
De lo alle tre over apotekerens glemsomhet, og fruen spurte
hvor han vilde hyse veden, hvor han vilde tørke klær, opbevare
mat —
I det røde kabinettet dit, hvisket han til hende.
August: Det må være Iitt mur hist og her under uthuset,
fruen har ret. Men konsulen må få reist stakittet sit straks, det
haster. Jeg må ha arbeiderne i nogen dager til, apoteker.
Naturligvis. De skal ialfald ikke komme hit før de er færdige
hos Dem.
Godt! nikket August.
Kystbåten tutet utenfor odden, det var sørgående. Apotekeren
så på klokken og sa: Nu må du gå, Lydia.
Nei, du må gå, sa hun, jeg har ørpitterlite å snakke med han
Altmulig om. Jeg kommer straks!
Å, alt det August skulde være med på! Der tok nu apoteker-
fruen ham godt tilside og snakket hemmelighetsfuldt med ham
og tilstod noget og var næsten med nedslåtte øine, for hende å
være: Nei hvad trodde nu Altmulig om hende, og hvad vilde
han si når han hørte det hun hadde å fortælle ham! Slik ind-
ledet hun.
August så på hende og ventet.
Ja du ser på mig, sa hun, men du kan da vel ikke se det på
mig alt nu?
Ved disse ord fik den rappe August et fingerpek, han smilte
og så lur ut. Jo, sa han, det skulde vel næsten være tiden!
Det pokkers menneske, høvisk var han, ikke nogen forun-
dring, ingen hentydning til hendes alder eller at det var utro-
lig. Det skulde næsten være tiden, sa han.
Ja hvad synes du? sa hun. Det må du si mig!
Hvad jeg synes? Jeg synes det er det eneste rette av dokker
begge to. Og hvis at Dokker vil tækkes å høre på mig så er det
en stor velsignelse fra skaperens hånd at Dokker har gjort det.
Det er min mening.
Jeg er sikker på at jeg fik det brudenatten, sa hun, for han
er så storveies på den måten. Og endda jeg lå for døden av sjø-
syke på hjemveien så blev det ikke borte. Men nu er det næsten
så at jeg skjæmmest ørlite for folk.
Det skal Dokker bra! Skjæmmest? Hvorledes kan Dokker
snakke så uvænnes om menneskens frukt og avgrødel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
