Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
holdt med smykker. Pludselig får han medynk med hende, dette
er Olga som han engang var så kjær i og fortapt i, den eneste
i skolen og i byen og blandt alle mennesker. Han la sin hånd
på hendes.
Hvad er det?
Ingenting, sier han og tar hånden til sig.
Nei hvad var det, Abel?
Ingenting. Det var bare et øieblik jeg ikke husket på å
glemme.
Nå, fra barndommen. Du sitter og er så forskjellig fra det
du pleier, du blir pen og rød, du snakker også anderledes.
Helt forskjellig! Hun bøier sig frem over bordet og graver
på en liten flæk han har på trøieopslaget, hun tar spyt på fin-
geren og får flækken av.
Ja ømhet har hun.
Abel: Jeg holdt på å si stakkars Olga, for litt siden. Det
høvet akkurat til det jeg tænkte da. Men det var godt jeg ikke
sa det.
Hun tier.
For dig er det ikke synd i. Vel? Du har fåt det som du vil.
Jada. Visst har jeg så. Vi har det utmerket med hverandre,
tro bare ikke andet. Han er så storartet dygtig og klok, far
hans har nu sluttet å blande sig i nogen ting, og mig er han
makeløst snil med. Neida, ingen skal få det å si at jeg gjorde
et dårlig bytte. Tænkte du muligens at jeg alt angret? Kjære,
vi var jo kjendt i lang tid mens jeg var gift med den andre,
jeg visste hvad jeg gjorde. Det skal du ikke si stakkar til
mig for.
Ptro! sa han som om han ptrottet på en gal hest.
Olga: Fortæl nu litt om hvor briljant du, Abel, har det.
Jeg? Hvorfor det? Jeg har det slet ikke briljant.
Nåda?
Men jeg gjør som du, jeg tåler det.
Du har da en fin post? Du er blit noget — å jeg synes det
er så storartet at du er kommet ovenpå i livet! Jeg hadde ondt
av dig før. Bli ikke sint på mig, men jeg bad Gulliksen om å
ta dig på kramboden.
Abel ler: Det gjorde du vel ikke?
Jo. Er du sint for det?
Hvad sa han?
Hvis jeg husket. Men det blev altså ikke noget av.
Jeg skyldte litt hos ham dengang.
Ja.
Ja, sier du, kjender du til det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
