Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved rikets port. Forspil (1895) - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g
tjent like siden brylluppet. Tænk, i tre år. Hvad synes du om
det?
Kareno. Først så traf jeg altså Bondesen.
Fruen (resigneret). Kjender ham ikke. > ar
Kareno. Neinei, men han er altså bladmand, journalist.
Overløper er han forresten også, men det er det samme. Han
vet alting, vet hvad som sies, hvad som gjøres. Jo, ganske rigtig,
man er rasende på mig igjen.
Fruen. Er de rasende på dig nu igjen!
Kareno. For min tyske avhandling.
Fruen. Sa Endresen det?
Kareno. Bondesen. Nei han sa det ikke direkte, men han
lot mig forstå det. Jeg spurte ham om han mente det var utsigt
for mig til å bli møtt med andet end raseri og skjældsord denne
gang; men han trodde ikke det. De kan nu egentlig ikke vente
det heller, sa han.
Fruen. Kunde du ikke vente det, sa han?
Kareno. Nei, aldenstund jeg hadde angrepet et av vore stør-
ste vitenskapelige navne, sa han.
Fruen. Hvem har du angrepet da?
Kareno. Professor Gylling.
Fruen. Ja, men Herregud, at du også angrep ham!
Kareno. Elina, det må du ikke si. Jeg angriper himlen og
jorden, hvorfor skulde jeg da ikke angripe professor Gylling?
Jeg angriper alt som står i min vei.
Fruen. Jaja, jeg sa det bare.
Kareno. Ja, det vet jeg nok, du er min trofaste støtte. Jeg
kan nu heller ikke fuldtakke dig i disse tider, for nu gjælder
det for mig.
Fruen (strækker hånden over bordet, tar hatten av ham og
stryker ham over håret).
Kareno. Så kom jeg ned i biblioteket. Jeg skriver mine
sedler og får mine bøker. Pludselig sier amanuensis: man har
været og forhørt sig om Deres adresse her. Hvem? spør jeg. Pro-
fessor Gylling, svarer han (ser på hende).
Fruen. Ah.
Kareno. Ja, ikke sandt! Jo, nu gjærer det i folket.
Fruen. Jeg er rædd for dig, Ivar.
Kareno (smiler). Nei, mig skal du ikke være rædd for. Mig
kan bare én ting fælde nu, gjælden kan fælde mig (reiser sig og
går i uro frem og tilbake på grusgangen). Og får jeg ikke det
forskud straks så kan de komme nårsomhelst da og skrive op.
De tar taket bort over vore hoder.
Fruen. De får ikke de ting som far og mor har git os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
