Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved rikets port. Forspil (1895) - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Kareno. Jeg håper det skal ikke komme så vidt.
Fruen. Men selv om det går så vidt. Det er bare dét jeg sier.
Kareno. Ja, kommer de så tar de nok alt de finder da.
Fruen. Det vil jeg se på. Lysestakerne også, mener du?
Kareno. Det er jo sølv det, Elina. Dem tar de først.
Fruen. Det vil jeg se på.
Kareno. Ja, kjære, hvorledes skal du forhindre det?
Fruen (slår om). Nei, det har du ret i, hvorledes skal man
forhindre det! ..... Hvad jeg vilde sagt, hvorfor tror du at pro-
fessor Gylling spurte efter din adresse, Ivar?
Kareno. Det vet jeg ikke, det er mig likegyldig. Han vil
sende mig et lite, overbærende brev, kanske. De pleier visst å
gå frem slik (stanser). Men forresten skal jeg si dig ett jeg,
Elina: bare det at professor Gylling sitter der nede på biblio-
teket og læser min avhandling og gjør sine notiser, og så bak-
efter ber om min adresse, det gjør han ikke for hvemsomhelst
ialfald.
Fruen. Nei, ikke sandt? Det var netop det jeg tænkte på.
Kareno. Nei, vær du tryg. For professor Gylling skulde jo
ikke behøve å ta den ringeste notis av mig han, kunde man synes.
En slik enslig fugl som jeg er.
Fruen. Ja, en slik enslig fugl, en slik enslig ørn som du er.
Kareno (smiler). Nei, en ørn netop. Men....
Fruen. Ja, en due er du ikke. Det skal Gud vite.
Kareno (tier).
Fruen. Og heller ingen ravn.
Kareno (tier).
Fruen. Du er ikke nogen høk heller egentlig. Vel?
Kareno. Jeg forstår ikke hvorfor du sitter og regner op
alle disse fuglene for mig. Hør, jeg kan hilse fra Jerven. Han
vilde komme ind til os en aften, sa han.
Fruen. Jaså.
Kareno. Og ta med sig Bondesen. Jeg bad ham ta med sig
sin kjæreste også jeg, så fik vi se hende engang.
Fruen. Du, når tror du du får det brev, Ivar?
Kareno. Hvilket brev?
Fruen. Brevet fra professoren.
Kareno. Nei, men kjære.... Det er jo ikke sikkert at han
sender mig noget brev engang?
Fruen. Kanske han kommer personlig?
Kareno. Uf nei, Elina!
Fruen. Nei, han bor kanske ikke denne vei heller.
Kareno. Jo, det gjør han, han bor høiere op i gaten. Men
hvad så? (trækker på akslen). Lat ham bo hvor han vil. Nei,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
