Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved rikets port. Forspil (1895) - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Bondesen. Hvor De vil. Her? Her utenfor (griper hende
om livet og kysser hende).
Fruen. Nei! Nei! Slip mig! (slår selv armene lidenskapelig
om ham, men slipper ham igjen straks, river sig løs; stakåndet).
Nei, hvad gjør De? Er De aldeles.... De glemmer...
Bondesen (bønfaldende). Kjære, hør..
Fruen. Hys! (lytter med bølgende bryst). Nu er han oppe.
Gå, gå. Å nei, vær. Gå ikke allikevel.
Bondesen(tar hende om livet). Her nede ved hjørnet klok-
ken otte?
Fruen(hurtig). Ja.
(I dette øieblik går døren til soveværelset op og Kareno kom-
mer ind. Han viker et skridt tilbake for det han ser. Bon de-
sen slipper fruen.)
Kareno. Ah! (langsomt frem på gulvet).
Bondesen. Jeg skulde — jeg har bragt tilbake de hæfterne
De var så snil å låne mig. Tusen tak for lånet (bort til skrive-
bordet og tar hæfterne, hans hænder skjælver). Det var over-
ordentlig interessante saker (leverer Kareno hæfterne).
Kareno. Tak (lægger hæfterne på bordet, går langsomt til
verandadøren og ser ut; tankefuld). Vakkert veir, ser jeg.
Bondesen. Henrivende veir. Ingen vind, bare solskin og
varme.
Kareno (vender sig). Elina, får jeg litt frokost?
Fruen. Javel, på øieblikket (går til kjøkkendøren).
Bondesen (finder sin hat). Ja, tusen tak for lånet, hr.
Kareno (bukker). Godmorgen.
Kareno. Godmorgen.
Fruen (følger Bondesen til døren i bakgrunden). Jeg skal
åpne. Godmorgen, godmorgen (lukker Bondesen ut, går atter til
kjøkkendøren. Uten å se på Kareno). Hvorfor sov du ikke en
stund? Du kunde trænge det.
Kareno. Hør, Elina. Det var da en besynderlig stilling jeg
fandt dig i da jeg kom ind?
Fruen. Stilling? Så?
Kareno. Jeg så næppe feil, tror jeg. Det gik et stik gjennem
mig med det samme.
Fruen. Jeg vet ikke hvad du snakker om.
Kareno.Meni Jesu navn, hadde han ikke armen om dig da,
manden?
Fruen. Nei. Ikke hele armen.
Kareno. Jeg forstår simpelthen ikke hvad dette var for slags
opvisning. Du må da virkelig ikke tillate den — det menneske å
være næsevis ialfald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
