Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livets spil (1896) - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Kareno. Frøken Teresita, der fik De Deres musik allikevel
(tilbake til hende). Hør hvor berget gjenlyder for hvert slag. Nu
kalder jeg magterne frem. Å, jeg har store ting fore.
Teresita. Jeg forstår Dem bedre med musik til. -
Kareno. Det jeg vil gjøre er så simpelt når man-overtænker.
Jeg vil la mig indlære av tingene, jeg vil lytte ved deres dør.
Synes De det er så fantastisk? Lykkes det mig så har jeg set
mere end mennesker har set.
Teresita. Vet De hvad som er storartet?
Kareno. Om jeg vet hvad som er storartet? Hvad er det?
Teresita. Det er storartet hvis De får dette til.
Kareno (stimuleret). Ser De, frøken Teresita, vore forestil-
linger er ikke noget absolut. Vi gir dem et fast utgangspunkt,
og de er brukbare, de gjør sin tjeneste. Slag på et minerbor
frembringer lyd. Meget vel. Men hvorfor kan ikke slag på et
minerbor frembringe lys? Det kommer an på mig selv. En
blindfødt vil let lære å skjælne mellem en tærning og en kule;
men oplat hans øine, og han vet ikke hvad som var tærningen og
hvad som var kulen. Nuvel, jeg forandrer mit hittilværende ut-
gangspunkt, jeg er blindfødt.
Teresita (træt). Jeg er ikke glad idag.
Kareno (sætter sig). Hvorfor er De ikke glad? Er De mis-
fornøiet med mig?
Teresita. Med Dem? Nei.
Kareno. De må ikke være sørgmodig.
Teresita. Tænk, gjør ikke den blindfødte det? Kan han
ikke skjælne en kule fra en tærning?
Kareno (reiser sig). Nei. Er det ikke påfaldende? Hans ut-
gangspunkt har skiftet da han blev seende og tingene opviser
for hans forestilling en fremmed beskaffenhet. Se, det er intet
andet jeg vil gjøre, jeg vil hensætte mig i en tilstand hvori jeg
ser forandrede realiteter. Da altså ingenting er helt absolut
svinger jeg like så gjærne «chimæren» op i tronen, befaler den å
eksistere som faktum, meddeler den gyldighet, kroner den.
Teresita. Når De står slik og sier noget ser De ut som om
De flyver væk på en svane.
Kareno (smiler). Jeg skal sætte mig (sætter sig). På en
svane? Tværtimot. Jeg sitter på min gamle sorte hest som stam-
per frem i gangmarsch. Dens hale feier jorden.
Teresita. De er hvit på albuen. Vent litt (tar sit lomme-
tørklæ op og børster ham).
Kareno. Det er vel stenstøv. Tusen tak (drømmende). Og
dertil kommer at jeg kanske kan forrykke hele grundlaget for
min tidsiagttakelse. Hvad opnår jeg ved det? Store ting. Jeg skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
