Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aftenrøde. Slutningsspil (1898) - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Sara (ind fra venstre med et bræt hvorpå te og kaker). Værså-
god (sætter brættet fra sig).
Kareno (op). Hvem skal ha det? Nei, jeg skal gå nu, Sara.
Jeg skal bort, jeg skal ikke være her længer.
Sara. Jo det er til dig. Det er te.
Kareno. Hvorfor skal jeg få te? Det må være feil det; for
jeg skal reise nu (begynder å samle papirer sammen på skrive-
bordet). Sa du at teen var til mig?
Sara. Ja. Mama trodde nok du kunde trænge den nu.
Kareno. Trænge den til reisen ja (slipper papirerne). Sa
mama det?
Sara. Ja.
Kareno (tæt hen til hende). Vet du hvorfor hun sa det?
(En mandskvartet høres å intonere i porten.)
Sara. Der synger de.
Kareno. Å nei det vet vel ikke du.
Det synges:
Vi så ham sky de sale hvor andre søkte ly,
de sokler andre fandt det stolt å stå på.
Han svinget sig en morgen som en ørn op mot sky,
man skrek til ham og holdt sig fast og så på.
Og ingenting var over ham,
blot dagningen i østerled, de nye tiders gry.
Vi så ham stå deroppe og vise folket vei
igjennem høie, ideale riker.
Man kaldte ham til jord igjen, hans svar var altid nei,
hans sjæl var døv for trusel, bøn og smiker.
Så faldt han da i alders dag
og rystet vist sit hode ad sit ungdomslivs galei.
Vi så ham skyndsomt søke sig ly bak salens dør
og krype soklén op med bly om foten.
Der står han nu og kaster sin skygge med honnør
og rotner som et livløst træ på roten.
Men selv så tror den gamle ørn
at nu — nu står han gjævere end nogensinde før.
(Under sangen gjør Kareno nogen hæftige slag på gulvet
hvorpå han kaster sig i en stol. Med en gang reiser han sig og
peker til manuskriptet i guldpapir som ligger ved ovnen. Da
Sara henter det sætter han sig, glatter manuskriptet omhyggelig
ut og lægger det sammen med papirerne på skrivebordet. Han
peker derefter til stokken som ligger på gulvet. Sara henter
også den.)
i ER ENE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
