Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Elias. Du skulde betænke, litt hadde jeg drukket
og skapet stod åpent. Det var ikke lukket.
Dyre. Da synes jo saken litt mindre gal.
Elias. Jeg vil ikke engang si at jeg stjal.
Det var da jeg hørte den støi med grinden
jeg netop begyndte å tænke på
å lægge de pengene dit hvor de lå —
Dyre. Den støi var naturligvis bare vinden.
Tvi vorde dig ret for en stakkars kar!
Her synes det hvad for et mot du har!
Elias. Den tid var det slukt og formørket, mit øie.
Mit mot jeg har senere fåt fra det høie.
Nu frygter jeg hverken for folk eller dyr
hvadenten det kvælder eller det gryr.
Dyre (hånlig). Ånei da!
Elias. Men her var det sted jeg stod på
et farlig sted for mit syndige skind,
her kunde det slænge en dauing ind,
og dét blev nok værre å råde bot på.
Jeg vet ikke værre end lik og slikt.
Dyre (grøsser).
Nei jeg ikke heller. Nei var det likt!
Elias. Hå-hå det var andet end gant og griller,
for husk den usynlige orgelspiller.
Dyre. Åja da. Ti stille. Fortæl ikke mer.
Nu synes jeg både jeg hører og ser (skuler omkring sig).
Men pengene, gut? Du har mer å bekjende.
Elias. Med pengene tok det en skammelig ende,
blev stjålet .... Jeg mener dem skjænkte jeg bort.
Slik gjorde jeg ugjort den synd som var gjort.
Dyre. Ret gjort når pengene var de dødes.
Elias. Der ser du hvad vakte formår når de nødes.
Og sier du nu hvor den skatten din er
så kunde jeg hjælpe dig også her.
Det kors og den hedenske hesteskokunsten —
alt ler jeg av nu. Jeg er fuld. Det er dunsten (reiser sig, tar
bøtten og sjangler avsted til bækken).
Dyre (alene). Du skjænkte dem bort, var det så du sa?
Til fattige kanske? Ja tak skal du ha!
Du gjør mig på kjøpet den sorg at du lyver.
Nei jeg gjæmmer byttet, hver slant og styver.
Min gode Elias, jeg tok mig forlov
å finde de penger engang da du sov.
Hoho, jeg er rik, fast jeg ingenting nævner.
3 H
Å: 2. ET ER
=—e
ut 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
