Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Akt VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Svend Herlufsen. Hvor lyder den knurring i natten
rolig!
Læg øret til jorden og hør:
evindelig kommer den, kjendt og fortrolig
en tone som aldrig dør.
Hvad er det? Det lyder som vin som gjærer?
Du feiler, det syder og ætser og tærer.
— En verden som ligger og klør.
Hvad — venter du stilhet i natters tide
når våren og livet gryr?
Det dirrer av kampe så vidt og vide
som dyr monne møte dyr.
Og skapningen nappes og næses og narres,
og skapningen prøves og pines og parres,
og Øie slår øie 1 fyr.
Ind rykker en vandrer i midnattens time
i dine velsignede kår.
En vunde er vunde, men dette en strime
omstændigheterne slår.
Du lapper dig sammen med jeremiader
og drikker dig fuld med fortvilede lader
— alt slikt som er godt for sår.
Du møter et tog som du evig husker —
hvad er det de skapninger gjør?
For fan, det er hester som kjører med kusker
og smælder en faglig honnør.
— Se, natten er livet og kvinden dets hersker,
og manden er oksen i verden som tærsker
den tone som aldrig dør (ut anden dør tilhøtre).
UngDundasf(puster ut). Der gik han!
Munken Vendt. Hvad mente den rare mand?
Ung Dundas. Han mente å slukke min hele forstand
og prate mig al min fornuft av hode.
Munken Vendt. I synes å ha nogen hvile tilgode?
Ung Dundas. Jeg har ikke lukket et øie inat.
Munken Vendt. Tænk, er det så skammelig ilde fat!
Ung Dundas (reiser sig).
Du synes å skjønne når alvoret taler.
Stig ut ifra kroken.
Munken Vendt (kommer). Som herren befaler.
Ung Dundas. Du skjønner et hjærte som lidelsen stak.
Læg sakerne fra dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
