Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Akt VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
mot fremmede folk i en fremmed mands stue.
Hvorvel jeg vil glemme Jærs ophold der syd —
Munken Vendt. I mener på slaveriet?
Iselin. Jeg mener. +=
at dette som ikkun ens ynk fortjener gt
er intet å kjække sig av som en dyd.
Munken Vendt (kampberedt, sætter sig).
Henrivende frue! Der kjender jeg racen.
Og fluksens forlater jeg fjaset og frasen.
Ak, frue, jeg taug i så mange år,
nu taler jeg mangt som ingen forstår,
I lytter og gjør mig den høieste ære ....
Iselin. Jeg lytter slet ikke.
Munken Vendt. Men slik skal det være.
Iselin. Jeg lytter slet ikke.
Munken Vendt. Som sagt, med det blik
står sikkert Jærs hjærte i kval og kvide,
det ser ikke glæde til nogen side
og alt hvad I tysser det ned slår klik.
T’i solen er sat som en lyser og varmer
og glæden er til for de bløte armer....
Iselin (reiser sig og tar forklædet på).
I hadde et ærend?
Munken Vendt. Ja, frue, jeg kom
å takke for gaven —
Iselin. En gave?
Munken Vendt. Det grønne,
de blomster I levnet igjen i min rønne.
De stod som en ild i en helligdom.
Iselin. I feiler.
Munken Vendt. Hvad sier I, feiler jeg, frue?
Jeg fandt dem. De stod i min ringe stue,
det sted hvor jeg håper de endnu er.
Iselin. I feiler, forstår I. Jeg glem te dem der.
(Pause.)
Munken Vendt. Hvor prægtig, min frue! Et svar til
å mindes!
Jærs like skal ikke så lettelig findes.
Iselin (griper hatten). Og nu må jeg gå.
Munken Vendt (reiser sig). Hvor usigelig trist.
Men, frue, mig følger I?
Iselin. Hvad —?
Munken Vendt (taler høit). I det grønne.
Tak, kjære, I følger mig hjem til min rønne (sagte).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
