Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ivold (1910) - Akt IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Blumenschøn. Og du lægger heller ikke skjul på det.
Jeg har mere end en gang været het om ørene på dine vegne i
kvæld.
Fruen. Ja stakkars Alexander, jeg vet jeg gjør så meget
alt.
E Blumenschøn. Maken til din rundhåndethet mot alle
findes visst ikke.
Fruen. Nei, Alexander, det er ikke så. Jeg er bare for dig.
Blumenschøn. Ja, hehe. Men du later dig dog kysse i gan-
gene og du sier til naboben at han eiet dig levende op, sa du.
Fruen. Sa jeg det? Ja, men du skulde bare vite hvor han
— hvor det skedde fort. Han kysset mig næsten som du. Nei,
nei ikke som du, men. Ikke på langt nær som du, men.
Blumenschøn (bukker). Jeg kan ikke motsi dig her, jeg
bøier mig for din sakkyndighet. Altså er jeg et hestehode foran
(utålmodig). Å nu holder vi opgjør igjen!
Fruen. Ikke det, Alexander! Jeg uttrykker mig galt og så
gjør jeg dig sint på mig igjen. Jo hold bare opgjør med mig,
det er bedre end ingenting, snak med mig og gjør mig et eller
andet begripelig. Så er da hvert ord til mig ialfald.
Blumenschøn. Husker du forresten hvorledes du har
optrådt i kvæld? For eksempel hvor zoologisk du blev da
negerdyret kom ind? Og hvorledes du løftet op og danset med
denne ynkværdige Fredriksen?
Fruen. Gjorde jeg det, løftet jeg op? Ja, men det var visst
ikke stort, jeg husker jeg foresatte mig å gjøre svært lite av
det. Men naturligvis var det galt.
Blumenschøn (vagger opgit med hodet). Nei og så det
hysteriske anfaldet du fik! Du kaldte på dig selv: Kongejuli-
ane! ropte du.
Fruen. Ja jeg husker det. Å det er ikke så godt for mig
heller, skal du tro. Og dere sat jo der hele kvælden og lot mig
være alene. Så ropte jeg det.
Blumenschøn. Jada, med høi røst. Det generte dig ikke.
Du var svært optat av det publikum mente om dig; men at
nogen kunde tænke om dig, tro om dig at du var en viss Konge-
juliane, det brydde du dig ikke om. Tværtimot, det var du gild
av. Og bakefter stod du som før og så os ind i øinene. Og solet
din fortid, solet din skam.
Fruen. Det var forfærdelig galt av mig at jeg ikke — ja
at jeg behersket mig så dårlig. Jeg arbeider med mig selv også,
men jeg falder tilbake. Det var det fordærvelige hotellet igjen,
luften der, lukten i trappen, den gamle cigarrøken, jo det var
alt det. Men nu siden jeg blev fru Gihle er jeg blit betydelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
