Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ivold (1910) - Akt IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Blumenschøn. Tænk, advarer! I det hele tat har De
været litt rar i kvæld. Som da De slap slangen ut av kassen og
vilde på død og liv ha et menneske ihjælbitt. Det ene med det
andre — meget rar.
Fruen. De tror nu vel ikke —? Ja si om De våger å tro —?
Blumenschøn. Fru Gihle! Det er vel nokså likegyldig
hvad vi tror om hverandre nu. Men hvad vil i tilfælde politiet
tro, vidnerne tro?
Fruen. Politiet — vidnerne — (synker til sæte).
Blumenschøn. Men på den anden side, hvad skal poli-
tiet og vidnerne til? Ingen skandale — frue, nu bør jeg gå, jeg:
har meget å ordne for reisen. Og De holder ikke på mig (buk-
ker). Godnat.
Fruen (uten å se op). Jeg holder ikke på Dem.
(Blumenschønut bakgrunden. — Gihle,fætter Teo-
dorog Gislesen ind fra venstre.)
Gihle. Er du der, Juliane? Ja nu har vi sandelig drukket
vor kjøpskål under almindelig tilfredshet. Så nu har vi gjort
det. Men både vor ven hr. Gislesen og fætter Teodor vil dermed
bryte op (ser sig om). Hvorledes er det, Juliane, sitter du alene?
Fruen (reiser sig; taler fraværende). Jeg skulde hilse så
meget. Alle er gåt.
Gihle. Ja er det nu ikke en besynderlighet ved nutidens
ungdom at den er så lite høflig.
Fruen. De vilde ikke komme og forstyrre dere. Men jeg
skulde hilse dig fra alle.
Gihle. Nå jaja, når du er tilfreds, Juliane, så — Og det
var forresten hensynsfuldt av dem at de ikke vilde forstyrre
os. Men hr. Bast vil jeg ialfald gjærne ha sagt godnat til (gjæs-
per).
Fruen. Ja, men Bast han døde. Ja han døde av det slange-
bitet. Her kom telefon om det.
Gihle. Juliane, om du ikke kunde ha sagt dette litt skån-
sommere! For jeg må si at hvad du der fortæller det gjør mig
hjærtelig ondt (til herrerne). Det er en ung ven av huset som er
vandret bort. Ja det blir nu noget såvel for min hustru som
for mig å tænke på i nat utover.
Gislesen (bukker). Ja må jeg takke så meget for mig.
(Fætter Teodor tar Gihle og frueni hånden.)
Gihle. Ingenting å takke for, min herre. Og pengene dem
fik De jo anvisningen på? Ja så må De selv ha tak for hande-
len! Og du fætter Teodor, du kommer vel snart igjen? For jeg
har noget jeg skulde ha drøftet med dig (følger og lukker
herrerne ut; tilbake). Så — nu er vi endelig alene, Juliane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
