Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ivold (1910) - Akt IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
På min høitidsdag. Jeg må si den har forløpet prægtig, fra
først til sist. Men nu er du virkelig meget rystet over dette
dødsfaldet, Juliane, jo det ser jeg godt. Og det er jeg også, jeg
kjender mig likefrem mat av det. Men hvad skal vi si, vi
jordiske mennesker! Og nu har desuten du og jeg fåt endda en
gård å tænke på, et stort gods, fire hundrede mål væksterlig
skog.
Fruen. Ja, far, du er storartet (slår armene om ham).
Du er sandelig den eneste!
Gihle. Jeg? Nei, barn, hvor vil du hen! Men vi har så ofte
talt om et landsted og jeg skyldte dig et. Men at jeg fandt det
på just idag, på min sytti års fødselsdag, det var min egen ide.
Og fætter Teodor syntes også det var en skarpsindig ide.
Fruen. Men nu må du være træt. Lat os sætte os (begge
sætter sig).
Gihle. Ja så meget tør jeg si at enhver anden vilde ha
været træt; men hvad mig angår da føler jeg ingenting, — bare
en stor mathet efter dette dødsfaldet. — Juliane, jeg fik en ide
til derinde.
Fruen. Nei, far, gjorde du det.
Gihle (smiler). Den ene trak den andre efter sig, akkurat
som et perlebånd, Juliane. Nå, lat mig nu forresten ikke over-
drive, det var egentlig vor ven hr. Gislesen som fandt den siste
ide; men jeg skjønte den jo som et lyn. Vi skal drøfte det nøi-
agtig over imorgen, når du ikke er træt, Juliane; men et kort
spørsmål kan jeg kanske fremsætte allerede i kvæld; skal det
være automobil eller skal det være vogn med to hester å kjøre
til vort landsted med?
Fruen. Å hvad sier du, far!
Gihle (svulmer). Ja — det var aldeles som om ideerne
myldret frem! — Men nu kommer det an på om vi blir enige
i dette spørsmål; for jeg er en konservativ mand.
Fruen. Vognen er jo det fineste; men du vil kanske helst
— jeg vet ikke.
Gihle. Akkurat det svar jeg ventet av dig, snil og god
som du er. For jeg holder på vognen, på landaueren.
Fruen. Jeg også. Ål (op og kysser ham).
Gihle. Tak, Juliane, tak! Det glæder mig — gjør mig glad
— glæder mig. Såja, sæt dig igjen. Jo, ser du, to hester og lan-
dauer. Ja og så kusk. Vi skal drøfte det imorgen; men bare vi
hadde en god husk, tænk på det, Juliane, og se efter en. For
hestene dem har jeg alt selv i kikkerten, det vil si det er hr.
Gislesen som vet om dem, to ravner, fuldblod.
(Første pike ind kjøkkendøren.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
