Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Halling - Sangen i skoger - Feberdikte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Her ser I den manden
som muntret kongen,
og kjolen den har jeg
i god behold.
Jeg springer ei mere,
jeg traller slåtten,
for helsen min store
tok myren kold.
Jeg mindes og kalder mig: Ture — Ture!
Jeg danset saa muntert i kongens sold.
SANGEN I SKOGER
Det vældet en sang i den skog bak skoger,
det var som en sanger rådløst forgik.
Og fillerne hang fra den sangers ærmer
Og galskapens stjærner stod i hans blik.
Det flakket en målløs rædsel i skoger
av tonen som ut av hans strupe sprang,
og dyrene listet sig bort fra marken;
men skogen den hørte en uhørt sang.
Det var som en evighets ed i skoger
for al den elende i verden var.
Og ordene tullet helt op til himlen
og klirret indover en lun passiar.
Da smisket og smigret de englesnoger;
men Herren han svarte: den sang var sand!
En rødme av sol gik op over skoger —
det blev som en morgen i rettens land.
FEBERDIKTE
I
Jeg finder mig fraskilt alt,
hende, jorden og Gud —
Farvellet faldt.
Ja som ære og gods skulde reddes og liv bli kaldt
det kom med et utsendt bud
som liv det gjaldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
