Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Himmelbrev til Byron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Hvad bedre kan sies om tidens poet?
Han skrev som en træl, som om boden var kornløs,
men levet og døde i stabilitet.
Og konen? Selv hun var av den bonitet
at Gudskelov manden begravedes hornløs.
Så far da, du landets høilovede, hen....
Nu, dikter, er tiden at komme igjen!
Det skrider en engel
med sænkede vinger
som hele din elskovs
tungsindighet ser.
Til piken fra Malory,
piken fra Malory
går dine tanker
og er det du ber.
O piken fra Malory,
Lille-Bels moder,
hører ei mer.
Hvad hun gjorde er gjort:
hun var kold, hun gik bort.
Så taug hun for verden og lukket sig inde.
Kom nu, skal du høre en nutidens kvinde!
Hun skjuler sig ei som din Malory-pike
og tier ei bly om sin egen skam,
hun heller bekjender med brask og bram
og gjør sig berømt over land og rike.
Hun stiller sig offentlig ut som en gold,
den rene, den kolde som ingen kan klandre,
hun tværtimot kneiser og håner de andre
som endnu har hele sit kjøn i behold.
Hun skriver og taler, hun flammer og gløder:
her ser I en ægte og tidsmæssig mø;
jeg skjøtter budgetter for land og for sjø,
I andre forelsker jær, giftes og føder —
jærs type forsvinder, om litt vil den dø!
I kjævl og debatter ser ingen maken,
hun kjæler sig øm som en elskovsfuld kat
ved spørsmål om landets og byens skat,
ved sportslige stævner og stemmeretssaken —
her griper hun fyrig og kvindelig fat.
Men altid så tar hun sin hårdeste tørn
i saker om ægteskap, elskov og børn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
