- Project Runeberg -  Samlede verker / 15. Dronning Tamara, Livet ivold, Det vilde kor, På gjengrodde stier (6. utg.) /
223

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Himmelbrev til Byron - Bøcklins død

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

225

som har hun alverdens erfaring på baken.
Slik går hun da om gjennem landet og byen
og holder sit liv for en gylden reform.
Og ingen tør mene at hun er abnorm;
ti stikker hun freidig sin næse mot skyen

og spotter hver storm.

Men sangen — sangen den drager av lande
og hylet det høres i gate og dal:
arbeiderbevægelse, damp, kapital,
ja hyl over alle hvilende vande.

Men sangen drager av lande.

Det hørtes en tone fra dine øer

om piker og helter og livets musik

og morilden i det forelskede blik —

den lyder ei mere om nutidens møer.
Ti sangen drager av lande.

Når kommer du atter, du store kjætter?

Her lever nu én som din tone tar,

den deiligste stemme på jorden var,

din grånende broder på Danmarks sletter
— den siste sanger i lande.

BØCKLINS DØD

Han kom fra fremmede kyster, av ledende stjærner ført,
og stanset forundret på tærsklen ind til verden den vide.
Her skalv så kjølig et lys i selveste middagstide,

her var som om aldrig en bøn var hvisket og aldrig hørt.

Han bredte sin guldglans over, til verdens undrende gys:

en «sommer» blev dobbelt sommer, natten blev varm som
dagen;

den «enhjørning» går i sin skog, så stanser han brat betagen:

det stod for hans øine mange — ja mange morgningers lys.

Der skrider de hvite kvinder nedad den «hellige lund».
Fuglen stilner og løvet stilner på træernes grener,

røken stiger i veiret fra alterets hugne stener,

så knæler de kvinder for guden, stille, med lukket mund.

Det står en «villa ved sjøen» med tårne og kapitæl.
En kvinde lytter ved muren, sort og med sløret pande.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:58:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-15/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free