Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På gjengrodde stier (1949)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
nok det også. Men nu fisker jeg op av brættet et brev, det er
åpnet og atter lukket, politiet har sendt det slik. Eller det er
et utklip av en svensk avis. Eller en elskverdig dansk skue-
spillerinde sender mig en hilsen. Når jeg har fisket dette op av
brættet tørker jeg det i solen. Det er godt slik også. Men det
er synd i de tre søstre, unge og pene alle tre, men så dårlig
opdraget.
Her går sagn om Smith Petersens nedbrændte villa. Den
skulde ha vært et syn og et utfluktsted.
Først kommer jeg til en træbro uten rækverk, nesten bare
en klopp, men så stanser jeg ved nogen veldige asketrær,
hundreårige og ærværdige, bare fem seks stykker, ikke mere,
men resten ér vel gåt ut. Jeg stræver mig op en stenet og uryd-
dig vei og kommer til ruinen.
Villaen har vært av træ, murene som står igjen tyder på et
lite og ordinært landsens hus med utbyg og tilbyg eftersom det
trængtes. Jeg kan ikke sætte mig ind 1 at dette har vært noget
videre, men det kan jo ha rummet en indre storhet med hygge
og komfort, med prakt og luksus og herlighet på jorden, hvad
vet. jeg. Og her kunde ha vært festligheter og store stunder og
eventyrnætter som enda lever i sagnet. Her var et dynasti
Smith Petersen, somme av medlemmerne med bindetegn, andre
ikke. En Smith Petersen var konsularagent i Grimstad, enda
tales om Smith Petersens brygge, jeg vet ingenting om nogen
av dem, jeg har bare fåt et brev fra en Smith Petersen engang
med en sørgelig ulæselig skrift. Var det ikke fransk konsul han
var? Han kjørte vel med to hester og kusk med blanke knap-
per, og det var meget i hans tid, nu vilde han hat to limousi-
ner og hadde måttet bygge ordentlig vei op til sit sted.
Men det er ikke det jeg prøver å grunde på, derimot dette:
at så få ting varer længe. At selv dynastier svikter. At endog
det grandiose falder en dag. Det skulde ikke være nogen pessi-
misme i denne tanke og eftertanke, bare en erkjendelse av hvor
ustillestående, hvor dynamisk livet er. Alt rører sig og er spil-
levende, op og ned og til alle sider, når det ene ramler reiser
et andet sig, ruver en stund i verden og dør. I Håvamål tror
de på en uskyldig statisk varighet av eftermælet. Men fra Mada-
gaskar læser vi om et ordtak hos gasserne: Tesaka liker ikke
ting som varer længe!
Å de kaklende høns på Madagaskar, de får det som de vil ha
det.
Så kloke er ikke vi mennesker, vi vil ikke opgi illusjonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
