Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - På bankerne - En ganske almindelig flue av middels størrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Og jeg sovnet påny, mareridd av en uhyre stor blomst som la
sig over mig og suget mig ind i sine våte blader, kvalte mig
ned, rolig og sikkert, tyst og stille. Og alverden blev borte
for mig ....
Så kom vagten og purret ut.
EN GANSKE ALMINDELIG FLUE AV
MIDDELS STØRRELSE
Vort bekjendtskap begyndte med at hun kom flyvende ind
gjennem mit åpne vindu en dag mens jeg sat og skrev og be-
gyndte en dans omkring mit hode. Hun følte sig åpenbart til-
trukket av spiritusen i mit hår. Jeg slog efter hende gang på
gang, men hun brydde sig ikke om det. Da var det at jeg tok
papirsaksen.
Jeg har denne papirsaks, den er så stor og deilig, jeg bruker
den til pipekradser og til ildtang, jeg slår også ind spiker i
væggene med den; i min øvede hånd er den et frygtelig våpen.
Jeg svinget den nogen ganger i luften og fluen fløi bort.
Men litt efter kom hun tilbake og begyndte den samme dans.
Jeg reiste mig og flyttet mit bord til døren. Fluen kom efter.
Jeg skal gjøre dig et puss til, tænkte jeg. Og jeg gik i al stilhet
hen og vasket spiritusen ut av mit hår. Det hjalp. Fluen
satte sig temmelig slukøret på min lampekuppel og rørte sig
ikke.
Dette gik godt en lang stund, jeg arbeidet videre og fik
meget gjort. Men i længden blev det litt ensformig altid å møte
denne flue hver gang jeg slog øinene op. Jeg betragtet hende,
det var en ganske almindelig flue av middels størrelse, godt
bygget, med grå vinger. Rør dig litt, sa jeg. Hun rørte sig ikke.
Væk, sa jeg og viftet efter hende. Da fløi hun op, gjorde en
sving omkring i værelset og kom atter tilbake til lampekuplen.
Fra nu av skriver vort egentlige bekjendtskap sig. Jeg fik
respekt for hendes standhaftighet; hvad hun vilde det vilde
hun; hun rørte mig også ved sit uttryk, hun la hodet på
skakke og så bedrøvet på mig. Vore følelser blev gjensidige,
hun forstod at jeg hadde fåt tilovers for hende og indrettet sig
derefter, hun blev mere og mere fri i sin optræden. Allerede
om eftermiddagen da jeg skulde gå ut fløi hun foran mig til
døren og søkte å forhindre det.
Den næste dag var jeg oppe i rimelig tid. Just som jeg skulde
gå ind fra frokosten og begynde arbeidet traf jeg fluen i døren.
Jeg nikket til hende. Hun summet nogen ganger omkring i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
