Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Kratskog (1903)
- Solens søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
konfettien som sne for hans øine og hans fornøielse var brat
tilende.
Dette hadde gjentat sig år for år.
Hvor hørte hans sjæl hjemme? Kanske i et solland, i et palme-
land. Kanske ved bredden av Ganges hvor lotosen aldrig visnet.
*
Inat var sneen kommet. Han tænkte på hvorledes fuglen
måtte fryse i skogen og hvor violens røtter led hårdt i Jorden
før de døde bort. Og hvad hadde haren å leve av idag?
Han kunde ikke længer gå ut. I flere måneder kom han
knapt til å forlate sit værelse, men bare drive om på gulvet
og sitte på stolene og tænke. Ingen forstod hvor han slet ondt
ved denne indespærring. Han var ung nok til å delta i livet,
det manglet ham heller ikke kræfter dertil; men ved et lune av
frosten, en tilfældig veirforandring reducertes han til å sitte i
sit rum og tænke! Det skadet heller ikke at hans hustru i disse
tider låste ind i et skap den smule frugt hun kanske kunde
ha kjøpt til børnene, ellers tok manden den frem, stillet disse
par æpler eller nogen fattige vrakdruer foran sig, glædet sig
længe ved synet av dem fordi de var Sydens og sommerens
frugt og åt dem tilsist op.
Hans forestillinger skiftet i påfaldende kort tid. I alminde-
lighet var det ham imot å besvare brever, nu hastet han til
sit bord og skrev en mængde brever, endog til folk som han
ingen skyldte og som han spurte om noget eller gav meddelelser
om likegyldige ting. Han hadde herunder en dunkel fornem-
melse av at enden, tilintetgjørelsen var i anmarsch og at han
ved disse mange brever i syd og nord endnu en kort tid kunde
vedlikeholde forbindelsen med livet. Også i andre retninger
foregik forandringer med ham, hans sindsliv forstyrredes, han
gråt iblandt i enrum og-hans søvn om natten var ofte en eneste
lang dvale med halvåpne øine.
- Denne mand som var så spinkel og ufuldkommen i sin krops-
bygning hadde dog om sommeren det freidigste sind. Men på
mørke vinterdager overvældedes han av en frygtelig nedslagen-
het. Alle hans overganger var bratte, hæftige som uveir, han
faldt nu og da på knæ foran sit yngste barn og bad til Gud
for det under hete tårer. Hans ønske var at gutten aldrig skulde
bli en «offentlig mand» som han selv. Hos alle offentlige mænd
blev sjælens kilder mudrede, disse personer ødelagdes ved å bli
offentlig omtalt, offentlig godkjendt blandt mange, av å høre
andre beskjæftige sig med dem. Hvor fik de ikke sit blik, sin
gang og holdning forfalsket ved denne evige utstilling. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 19:55:41 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-4/0019.html
