Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Erobreren - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
I nogen dager var hans lykke fuldkommen. Seiren hadde
været søt og han nøt den som hver gang før. Så mældte hans
gamle ulykke sig igjen, leden indfandt sig, utmattelsen efter
kampen, forbandelsen. Han snikte sig hjemmefra, blev borte,
reiste til nærmeste by og skrev ikke, sendte intet bud, kom ikke
tilbake.
II
For to dager siden var han kommet til dette turisthotel hvor
bare få mennesker færdedes. Alt var velsignet kjedelig i byen,
intet hændte, hans hjærte var rolig og træt.
Så møter han en eftermiddag en dame i trappen. Hun skulde
ned, han op, og han tok sin hat av og hilste da hun passerte.
Hun forsvandt i haven. Værten gav den oplysning at hun netop
var kommet til hotellet og var sammen med sin far.
En lang grøn klædeskjole, en stor sort hat og en ridepisk —
av dette var han blit stanset i trappen. Hun hadde knapt set
på ham, bare et sekund, med et snedt sideblik, så hadde hun
løftet op i sin kjole med den ene hånd og gåt forbi.
Han gik efter ned i haven. Klokken var syv, det var begyndt
å dugge.
Det dugger, sa han likefrem og trådte bort til hende.
Hun så forundret på den påtrængende herre.
Han pekte på hendes sko.
Da vendte hun sig og vilde gå.
Undskyld, sa han igjen, jeg gik aldeles ikke efter Dem for
å få tale med Dem; men det dugger, det er allerede vått i
gangene og på græsset. Det var det jeg vilde fortælle Dem
fordi De kanske er ukjendt her.
Ja tak jeg ser at det dugger, svarte hun.
Jeg hilste på Dem i trappen, fortsatte han. Det var mig som
stod der. Det flygtige blik De gav mig gjorde noget ved mig.
Da spurte hun endelig:
Hvad vil De?
Hans hjærte begyndte å hamre, han tapte likevægten, han
utbrøt:
Se her, ta hvad De ønsker, jeg gir Dem alt hvad jeg har hvis
De tror at jeg vilde Dem noget. Jeg vilde bare stå foran Dem
og se på Dem litt, for De må indrømme at De er forunderlig
vakker.
Jeg har aldrig hørt på maken! sa hun koldt og krænket.
Jaia så tilgiv mig! mumlet han og opgav alt.
Hun så fra ham og ned i en blomsterseng og vendte ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
